|
|
|
Bæredygtigt byggeri har bidt sig fast i byggebranchen. I 20 år har det været et indsatsområde i klyngen, og vi ser, at flere virksomheder sætter bæredygtighed helt i front. En af dem er rådgivningsvirksomheden Safe-Con.
- BYG FYN har i al deres levetid arbejdet med bæredygtigt byggeri og udarbejdet et koncept, der kan danne grundlag for – og strukturere ens miljøarbejde. Konceptet kan sammenlignes med DGNB-manualen, dog mindre omfangsrig, siger Mikkel Bang Hedelund, ingeniør og miljøansvarlig i Safe-Con, og påpeger, at han i sit arbejde som rådgiver oplever, at flere og flere spørger ind til bæredygtigt byggeri.
Med efterspørgslen stiger behovet for at udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer, hvilket kan føre til en udvidelse af den enkelte virksomheds portefølje af ydelser og services.
- Vi vil gerne kompetenceudvikle de virksomheder i byggebranchen, der gerne vil arbejde med bæredygtigt byggeri, men måske mangler viden eller kompetencer til at gribe det rigtigt an, siger klyngens forretningschef Christina Melvang.
|
|
|
|
|
|
|
Udenrigsministeriet anslår, at FN's 17 verdensmål frem mod 2030 kan skabe forretningsmuligheder på op til 400 mia. kroner for danske virksomheder, der har de bæredygtige løsninger, der skal til. Verdensmålene udgør derfor en unik vækst- og eksportmulighed.
Vores forretningsudvikler Kathrine Gabriel står klar til at hjælpe dig i gang eller videre med din bæredygtige forretning gennem en screening af din virksomhed og uvildig sparring. Alt sammen med det formål at hjælpe dig med at finde din virksomheds forretningsmuligheder i arbejdet med verdensmålene.
|
|
|
|
|
|
I samarbejde med Erhvervshus Fyn har vi samlet nogle af de værktøjer, du og dine kollegaer kan bruge i arbejdsprocessen, når I udarbejder en strategi for, hvordan I skaber vækst i jeres virksomhed baseret på verdensmålene. Vis mig værktøjerne.
|
|
|
|
|
Bliv inspireret af nogle af de virksomheder, som tidligere har arbejdet med verdensmålene som løftestang for vækst. Under hver case kan du læse mere om virksomhedernes aktiviteter, og hvordan de har brugt værktøjerne i processen. Send mig over til de forskellige cases.
|
|
|
|
|
|
|
Flere virksomheder indtænker bæredygtighed i byggerier
|
|
|
|
Certificerede byggerier inden for bæredygtigt byggeri fortsætter med at trække overskrifter og skabe interesse. Her er klyngens to unikke "M&M's" ingen undtagelse. Der er tale om manualen, som sætter bæredygtighed på formel og dokumenterer en bygnings miljøhensyn, og miljødiplomet, som uddeles til bygherrer og virksomheder som en anerkendelse for deres bidrag til bæredygtigt byggeri. Lars Holm, seniorprojektleder i BYG FYN, glæder sig over den positive udvikling og mener, at coronas stramme favntag skaber en endnu større brændende platform for flere miljødiplomer og DGNB-certificeringer. Antallet af certificerede byggerier taler under alle omstændigheder sit tydelige sprog.
|
|
|
|
|
|
|
I sidste måned overrakte vores formand for klyngens advisory board miljødiplomer til hele to hold af virksomheder på en og samme dag. Tillykke til Barfoed Group og Safe-Con for at have prioriteret miljøet i Munkebjerg Business Park, og tillykke til Ejendomsselskabet Syddanske Forskerparker, NIRAS, Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S og Phønix Tag for at have bidraget til at skabe en grønnere robothal i Forskerparken Odense. Genoplev dagen ved at klikke dig igennem en række billeder af de glade modtagere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Robothal i Forskerparken Odense
|
|
|
|
|
|
|
|
Kendt robot og nystartet tegnestue samles under samme tag
|
|
|
|
Yderligere to fynske virksomheder har fundet deres vej ind i klyngens voksende kreds af medlemmer. I den her omgang er der tale om KOBOTS ApS og Tegnestuen Femtileen. Fælles for dem begge er, at de ønsker at fremme udviklingen i byggebranchen og komme i dialog med andre byggevirksomheder:
- Med medlemskabet af BYG FYN forventer vi at komme i dialog med andre om at fremme teknologien inden for byggebranchen, fortæller Peter Hartvigsen, adm. direktør ved KOBOTS ApS.
- Ønsket er at være en del af et netværk, hvor der er fokus på udvikling inden for byggebranchen, men hvor der også er mulighed for og fokus på personlig udvikling, siger Sebastian Køhler Holmgaard, indehaver af tegnestuen.
|
|
|
|
|
|
Bæredygtige byområder med DGNB
|
|
|
|
Formålet med mødet er at give dig et indblik i den reviderede danske ordning for dokumenteret og bæredygtig byplanlægning, der implementeres i løbet af 2020.
|
|
|
|
|
Mazanti - Andersen Korsø Jensen, Klosterbakken 12, 5000 Odense C
I samarbejde med Mazanti inviterer vi dig til et erfa-møde om ABR 18. Vi tager udgangspunkt i to sager, som har relevans for både rådgivere og entreprenører. Problemstillinger og faldgruber i aftalegrundlaget vil blive gennemgået med udgangspunkt i sagerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|