|
|
Vi er på vej mod nye horisonter. Kom med os!
|
|
|
|
|
Fra 1. januar 2021 hedder Danmarks nye nationale klynge for maritime erhverv og logistik nemlig Maritime & Logistics Innovation Denmark - i daglig tale MARLOG.
MARLOG bygger på fundamentet af Fyns Maritime Klynge og vores nuværende søster-klyngeorganisationer MARCOD og MDC i henholdsvis Frederikshavn og København samt Transportens Innovationsnetværk, som alle vil ophøre med at eksistere som selvstændige organisationer pr. 31. december 2020.
Baggrunden for den nye nationale klynge er en forenkling af det danske erhvervsfremmesystem, som den tidligere regering og forligspartier iværksatte tilbage i starten af 2019 med det formål at reducere antallet af klyngeorganisationer til kun én offentligt finansieret indsats for hver af 10 danske styrkepositioner - herunder maritime erhverv og logistik - og 4 spirende styrkepositioner.
Det sidste år har vi derfor arbejdet hårdt for et stærkt MARLOG med en stærk fynsk forankring, og det er glædeligt, at vi får en fynsk afdeling i Svendborg, hvorfra vi fortsat vil arbejde for at fremme og udvikle det maritime erhverv på Fyn, men nu med en samlet national organisation i ryggen. Konstruktionen skal sikre, at den maritime branche på Fyn - og i resten af landet - får tilbudt værdifulde udviklingsmuligheder og adgang til nye nationale samarbejder.
Udover Svendborg vil MARLOG have afdelinger i Frederikshavn, Esbjerg, København og Rønne.
Overgangen til MARLOG betyder helt konkret, at dit medlemskab hos Fyns Maritime Klynge ophører pr. 31. december 2020. I stedet vil du blive tilbudt medlemskab i MARLOG pr. 1. januar 2021.
Det, og meget mere om MARLOG, kan du blive klogere på i dette nyhedsbrev. Du kan også læse mere HER, og du er selvfølgelig altid velkommen til at KONTAKTE OS, hvis du har spørgsmål - eller bare har brug for en snak om din forretning.
Forventningsfulde hilsner fra Fyns Maritime Klynge
|
|
|
|
|
|
|
|
KERNEOPGAVEN MARLOG skal understøtte de mange dygtige virksomheder og aktører inden for det maritime erhvervog logistik med projekter på tværs af værdikæden. Dette skal bidrage til, at Danmark fastholder og styrker sin ledende position indenfor erhvervet. Målet er, at Danmark også i 2030 har et af verdens stærkeste maritime og logistik erhverv, som går forrest med at finde vejen til den CO2-neutrale skibsfart og sikrer innovation i hele transportkæden.
VISION Danmark som et bæredygtigt og innovativt førende kraftcenter for maritime erhverv og logistik. Vi fremmer øget konkurrenceevne for de maritime erhverv og logistik gennem innovation, transformation og kompetenceudvikling. Vi understøtter virksomhedernes grønne omstilling, digitalisering og adgang til kompetente medarbejdere, hvilket gør erhvervet ledende inden for sit felt.
MISSION Vi skal være den foretrukne samarbejdspartner på tværs af erhvervet og en førende international klyngeorganisation. Vi skaber værdi ved at hjemtage viden, facilitere netværk og initiere nye samarbejder på tværs af hele erhvervet og relevante sektorer.
Læs mere om MARLOG her.
|
|
|
|
|
|
|
|
Tre meninger: Derfor er en national klynge stærk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Med MARLOG får vi nu en klyngeorganisation, der er bredt forankret i hele landet. Det gør det let for os virksomheder at navigere i, let at finde den nyeste viden eller at finde nye relevante samarbejdspartnere. Jeg har store forventninger til, at vi med MARLOG får en stærk og professionel organisation, der kan danne konsortier og søge midler til vigtige innovationsprojekter indenfor f.eks. den grønne omstilling.
Jytte Ravn Jyrkinewsky, OMT og næstformand i MARLOG
|
|
|
|
- Hvis vi fortsat vil have godt fat i et eksportmarked, så mener jeg, at det er vigtigt at se det hele i et større perspektiv, hvor de maritime erhverv står sammen på tværs af landet og hele værdikæden. Det nytter ikke noget, at vi kun fokuserer lokalt, og enhver tænker snævert på egen B2B. Vi skal ud over grænserne, og det gør vi bedst som samlet branche. Jeppe Sonne, Group Sales Director, SH Group
|
|
|
|
|
- På Fyn har vi en stolt maritim tradition med en høj koncentration af maritime virksomheder, uddannelser og videninstitutioner, der hver dag bidrager til, at det Blå Danmark er en national styrkeposition. Ved at samle det maritime erhverv og logistik i en national klynge, med stærke lokale forankringer, styrker vi alle maritime virksomheders adgang til innovation, internationalisering og kvalificeret arbejdskraft.
Lars Ahrendtsen, forretningschef, Fyns Maritime Klynge
|
|
|
|
|
|
|
|
FAQ: Få svar på dine spørgsmål om MARLOG
|
|
|
|
|
|
- Hvorfor skal jeg som maritim fynsk virksomhed melde mig ind i MARLOG?
Fordi du får:
- Adgang til nyeste viden
- Adgang til innovation indenfor grøn omstilling, digitalisering og kompetencer
- Synlighed omkring branchen og adgang til fremtidige medarbejdere
- Adgang til eksklusive arrangementer og nationale samarbejder
- Adgang til sparring og faglig matchmaking
- Co-branding med andre medlemmer
- Hvorfor skal I nu lægges sammen med de andre klynger?
Som led i erhvervsfremmereformen skal antallet af offentligt finansierede erhvervsklynger reduceres og gøres landsdækkende og tilgængelige for virksomheder i hele landet. Den nationale erhvervsfremmebestyrelse har udnævnt MARLOG - bestående af de tre maritime klyngeorganisationer og Transportens Innovationsnetværk - som klyngeoperatør for maritime erhverv og logistik.
- MARLOG får hovedsæde i København - hvad betyder det for tilgængeligheden for fynske virksomheder?
Ingenting! Der vil fortsat være en stærk repræsentation på Fyn, og det vil være, som du kender det fra Fyns Maritime Klynge i dag. Vi vil stadig holde til på vores lokationer på Frederiksgade i Svendborg, Svendborg Erhvervsskole og Lindø Industripark, hvor de samme forretningsudviklere og konsulenter, som du kender i dag, vil arbejde for de fynske virksomheders interesser. Vi vil altså fortsat være tilgængelige og have fokus på at kende vores fynske medlemmers behov og udfordringer og bringe dem ind i en national sammenhæng.
- Vil der fortsat være fokus på netværk og matchmaking?
Ja. En meget stor del af MARLOGs aktiviteter bliver events og faglige netværk - nu bare i et meget stærkere set up, hvor vi sikrer videndeling på tværs af landet.
- Hvad betyder den nye klynge for Maritim Startup Hub?
Vores Maritim Startup Hub fortsætter i nuværende form i MARLOG.
- Hvad kommer det til at koste?
- Startup virksomheder : DKK 3500/år
- Op til 5 medarbejdere : DKK 6000/år
- 6-25 medarbejdere : DKK 8500/år
- 25-100 medarbejdere : DKK 13.500/år
- 101-499 medarbejdere : DKK 26.000/år
- 500+ medarbejdere : DKK 51.000/år
- Vidensinstitution, lille : DKK 11.000/år
- Videninstitution, stor : DKK 26.000/år
- Kommuner : DKK 11.000/år
50% rabat til virksomheder, som også er medlemmer af Danske Rederier, Danske Havne, DTL og Danske Maritime.
- Hvordan melder jeg mig ind nu?
Hvis du allerede vil melde dig ind i MARLOG nu, så skal du kontakte forretningschef i Fyns Maritime Klynge, Lars Ahrendtsen, på Tlf. 23 68 69 11 eller mail larsa@erhvervshusfyn.dk Og ellers kan du vente, til du får en indmeldelsesblanket tilsendt fra MARLOG i slutningen af året.
|
|
|
|
|
|
|
Har du flere spørgsmål? Kontakt os!
|
|
|
Vi står til rådighed, hvis du har andre spørgsmål til MARLOG og gerne vil vide mere om, hvad den nye nationale klyngeorganisation skal lave, og hvilken betydning det får for dig og din virksomhed.
Tryk på vores billeder og få vores kontaktoplysninger.
|
|
|
|
|
|
|