Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Nye workshops: Bliv en haj til SoMe-annoncering

Digital kompetenceudvikling - SoMe-annoncering


Vil du gerne mestre annoncesystemet på Facebook og Instagram? Så udbyder Destination Fyn nu et digitalt kompetenceudviklingsforløb bestående af to webinarer og to workshops, hvor du kan blive klogere på: 

  • Facebooks annoncesystem 
  • Annonceringsmuligheder på Facebook og Instagram
  • Smart brug af data til målretning af annoncer
  • Facebook Business Manager
  • Eksekvering af kampagner i Facebook Ads Manager 

Disse workshops er for dig, der arbejder med Facebook og Instagram hos en af de fynske turismeaktører. Du vil gerne have mere viden og ny inspiration til annoncering, samt praktiske guides til best practice. Forløbet er relevant, uanset om du har lidt eller megen erfaring med annoncering på Facebook og Instagram.  

Det er et samlet forløb, men det er valgfrit, om du deltager på enkelte eller alle workshops.  

Underviser på hele forløbet er David Lorentzen, der siden 2012 har arbejdet med undervisning og rådgivning i sociale medier - med særligt fokus på Facebooks annoncesystem. Han står desuden bag online-portalen Social Media-klassen, som er et online-kursus, et netværk for social media-ansvarlige, en vidensdatabase og meget mere.

 


Program:

Webinar #1: Facebook- og Instagram-annoncering - annonceringsstrategien ‘De 4 Arbejdsområder’
 
D. 10. september 2021 kl. 9-10.30.

Få indblik i dine vigtigste fire arbejdsområder som Facebook-ansvarlig, herunder branding, kernemålgruppe, automatiseringer og kampagner.  

Der er desuden mulighed for at komme med input til, hvilke udfordringer I selv står med i det daglige, således at efterfølgende undervisning kan tage højde for dette.
 

Workshop #2: Målretning, målgrupper og introduktion til de forskellige annonceformater
D. 22. september 2021 kl. 8.30-12.30 (inkl. frokost - pris 200 kr.) 

Bliv skarp på din annonceopsætning i forhold til at ramme de rigtige målgrupper med den rette målretning og brug af annonceformater. 

Fokus er på det konkrete og praktiske med det formål at få værktøjer med hjem, I kan implementere og bruge med det samme.

Webinar #3: Automatisering 
D. 25. oktober 2021 kl. 9-10.30

Dette arbejdsområde har virkelig potentiale til at gøre dit arbejde med Facebookannoncering utroligt meget lettere, end det er i dag! Det overordnede emne er automatiseringer, og dermed hvordan man kan sætte annonceflows op, som kan køre af sig selv.  

Workshop #4: Hvad er det gode indhold?  
D. 11. november 2021 kl. 8.30-12.30 (inkl. frokost - pris kr. 200 kr.)

Workshoppen kommer til at handle om det gode content, som rammer din målgruppe og giver interaktioner. Derudover samler vi op på forløbet - forhåbentlig med input og gode eksempler på kampagner/annoncer, som I har kørt.



Praktiske informationer:
 

Det er gratis for alle fynske turismeaktører at deltage på forløbets webinarer og workshops. Der er dog på hver af de to fysiske workshops en udgift på 200 kr. til at dække forplejning. Til disse workshops vil der derfor være et no-show fee på 200 kr. 

Desuden giver tilmelding til vores webinarer og workshops fire måneders gratis adgang til Social Media Klassen (normalpris kr. 800,-), som er et netværk for social media-ansvarlige, en vidensdatabase og meget mere. 

Som en del af Social Media Klassen får du adgang til: 

  • Praktisk orienterede instruktionsvideoer inden for social media marketing.
  • Webinarer med fokus på fokus på et relevant emne.
  • Detaljerede beskrivelser af kampagneflows – lige til at bruge!
  • Adgang til en lukket Facebookgruppe m.m. 

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Destination Fyns Mark Hauge Østergaard, mhoe@destinationfyn.dk / 2051 27278. 
 

Destination Fyns arbejde med digital kompetenceudvikling bliver understøttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.  






 
Frameld nyhedsbrev