Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Fælles fynsk vision: Turismen skal sætte bæredygtigt aftryk

Hent Destination Fyns bæredygtighedsvision
Illustration: Destination Fyn
 
Destination Fyn har i tæt samarbejde med de ti fynske kommuner og det fynske turismeerhverv søsat en fælles vision for, hvordan vi sikrer bæredygtighed i turismen. Visionen definerer en række værktøjer som f.eks. guides, samt kompetenceudvikling og hjælp til finansiering, som de fynske  virksomheder kan drage nytte af i deres egen bæredygtighedsindsats.
 
"Vi vil gerne tiltrække mange flere turister til Fyn, men turismen må ikke efterlade Fyn i en ringere tilstand set med bæredygtige briller. Faktisk har vi en ambition om, at turismen kan være med til at løfte Fyn ind i en mere bæredygtig udvikling, hvis vi gør det rigtigt. Med den fælles fynske vision vil vi følge udviklingen tæt, hjælpe virksomhederne og gøre det let for turisterne at træffe de bæredygtige valg. Desuden er vi overbeviste om, at vores arbejde med bæredygtighed i stigende grad appellerer til turisterne og dermed er med til at sikre den vækst i lokalsamfundene, som turismen gerne skal fortsætte med at bidrage til", fortæller Laura Raidla, udviklingschef hos Destination Fyn.

Læs nærmere om Destination Fyns nye vision for bæredygtighed i turisme og hent den som PDF > 
 

Omstillingspuljen åbner den 5. oktober

Webinar om Omstillingspuljen: Hør om mulighederne for at søge i 3. runde
Foto: InstaFilm
 
Den 5. oktober er det igen muligt at ansøge Omstillingspuljen, som giver tilskud til virksomheder, der er hårdt ramt af Covid-krisen og har en idé til omstilling eller tilpasning af virksomheden.
 
Omstillingspuljen retter sig især mod virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet, og de endelige kriterier er nu offentliggjort på puljens officielle hjemmeside.   
 
Destination Fyn vil på et webinar torsdag d. 30. september kl. 14 gennemgå ansøgningskriterierne og besvare spørgsmål.
 
For mere information om Omstillingspuljen er du velkommen til at kontakte Morten Olstrup, mool@destinationfyn.dk / 23 63 80 36.
 
 

Virksomhedsprogrammet: Vil du have del i puljen på 600 mio. kr.?

Foto: Anne Nygård
 
Det er nu, du skal følge med, hvis du har brug for et økonomisk boost til din vækst og forretningsudvikling. Hvis du står og mangler de rigtige kompetencer til dine omstillingsopgaver. Eller hvis du drømmer om medfinansiering til at komme i gang med grøn eller digital omstilling.

Regeringen har netop lanceret et ambitiøst virksomhedsprogram med over 600 mio. kr. EU-midler, som skal give landets små og mellemstore virksomheder en kickstart, der kan hjælpe dem godt videre efter coronakrisen. Virksomhedsprogrammet består af forskellige spor. Hos Erhvervshus Fyn sidder der dygtige forretningsudviklere klar til at hjælpe med, hvordan din virksomhed bedst får del i de 600 mio. kr.

De relevante spor er:
 
SMV: Grøn - gå en grønnere fremtid i møde
Har din virksomhed ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling men mangler sparring og rådgivning, der udpeger potentialer og kommer med konkrete forslag til handling? Eller har din virksomhed allerede en grøn plan, som I har brug for hjælp til at føre ud i livet? SMV:Grøn tilbyder op til 250.000 kr. i medfinansiering til grøn rådgivning, kompetenceudvikling og investering.
Du kan enten få hjælp hos Destination Fyns Mark Hauge Østergaard på mhoe@destinationfyn.dk eller kontakte Steen fra Erhvervshus Fyn på 25 50 53 08 eller stna@erhvervshusfyn.dk
Åbner for ansøgning 11. oktober

SMV: Vækstpilot - ansæt en vækstpilot
Har din virksomhed brug for hjælp til omstillingsopgaver? SMV:Vækstpilot giver mulighed for ansættelse af en ledig vækstpilot (lige fra en faglært til en højtuddannet) i op til seks måneder. Virksomheden får dækket 50 pct. af omkostninger (dog max. 15.000 kr./mdr.).
Du kan få hjælp hos Mette. Ring på 23 74 24 43 eller skriv til hende på meved@erhvervshusfyn.dk
Åben for ansøgning

SMV: Digital - hjælp til digital omstilling og e-handel
Gennem SMV:Digital kan vi hjælpe dig og din virksomhed med at tage næste skridt mod øget vækst gennem digitalisering. Så har din virksomhed vækstpotentiale? Og har I ambitionerne? Så brug lidt tid på opdagelse i mulighederne for investerings- og rådgivningsstøtte på op til 250.000 kr.
Du kan få hjælp hos Troels. Ring på 31 63 69 17 eller skriv til ham på trola@erhvervshusfyn.dk
Åbner for ansøgning 27. september

 
Bliv klar til at ansøge  
Der afholdes løbende webinarer, der kan gøre dig klogere på indholdet i de enkelte spor i Virksomhedsprogrammet og på adgangskrav, ansøgningsproces og meget mere, så du bliver klar til at ansøge.
 
 

Vil I tilbyde lokale gourmet-pølsehorn til jeres gæster?

Skal I tilbyde lokale gourmet-pølsehorn til jeres gæster?

Foto: Nørre Søby Slagteren

 

Lokale madoplevelser og kvalitetsråvarer er ofte efterspurgt blandt turisterne -  f.eks. ønsker 32% af alle tyskere lokale madoplevelser på deres ferie. Dette kan både være på restaurantbesøget, men også når den lille sult skal stilles. I den sidste situation er der nu en enestående mulighed for at kunne tilbyde gæsterne et lokalt kvalitetsprodukt.  

 

Destination Fyn er gået sammen med Nørre Søby Slagteren om at kunne levere to nye typer af gourmet-pølsehorn som et alternativ til det sædvanlige fast-food udvalg på turismelokationerne. En plain-variant, målrettet forbrugeren som ønsker et klassisk, godt pølsehorn af gode råvarer, samt en mere raffineret version med paprika, ost, oregano og hjemmelavet tomatsauce.

 

Pølsehornene er blevet udviklet i samarbejde med Odense ZOO, som har et godt indblik i forbrugernes ønsker og efterspørgsel, samt gourmet-kokken Per Hallundbæk – så der er virkelig blevet kælet for smagsløgene!  

 

Er du interesseret i at høre mere om pølsehornene og evt. tage dem ind i jeres fødevaresortiment, kan Nørre Søby Slagteren kontaktes direkte: Per Spanding, tlf. 42 57 19 81 eller Ronni Black, 21 68 2021.

 

Ti siders omtale i Tysklands største rejsemagasin

Se ADAC Reisemagazins 10 sider lange rejseartikel om Sydfyn og Øhavet
Foto: Kirsten Rick / ADAC Reisemagazin
 
Fyn og Øerne har på det seneste fået flot medieomtale hos flere tyske medier - senest ADAC Reisemagazin, der er Tysklands største rejsemedie.

Godt PR-arbejde betaler sig! Det så vi, da livsstilsbladet IDEAT med et oplag på 50.000 leverede en otte-siders rejseartikel om Fyn og Odense. Den artikel blev dog toppet i dag, hvor journalist Kirsten Rick fra Tysklands største rejsemedie, ADAC Reisemagazin, sendte os en kopi af den ti-siders artikel, som mediet netop har bragt om Det Sydfynske Øhav.  

Dermed går smukke billeder fra bl.a. Faaborg, Ærø, Langeland og Egeskov ud til tyskerne i et oplag på 337.000. Rækkevidden af artiklerne er estimeret til 1,6 millioner læsere, hvilket svarer til en annonceværdi på 1.537.000 DKK.

Vi håber på, at en stor del af læserne får lyst til at opleve stederne i virkeligheden.

 

Stor kampagne skal genstarte mødebranchen

Margit is in the business of everyday wonder
Foto: Jacob Hansen / VisitDenmark
  
Personlige videofortællinger er omdrejningspunktet i en stor mødekampagne, som VisitDenmark netop har lanceret for at sparke gang i interessen fra udlandet. Fyn deltager i kampagnen som én ud af seks danske destinationer.

Margit er en af hovedpersonerne i en ny kampagne fra VisitDenmark, som skal genstarte den danske mødebranche og øge kendskabet til Denmark som mødedestination i udlandet. Margit er til daglig teambuilder og guide ved Bridgewalking på den Gamle Lillebæltsbro - og kampagnefilmen med hende som hovedrolleindehaver har til formål at tegne et andet billede af Danmark end det, som mødedestinationer typisk markedsfører sig selv på. 

”Med kampagnen skaber vi en ny fortælling om Danmark som mødedestination, hvor vi i stedet for at fokusere på venues bringer de mennesker, som leverer mødeoplevelsen, helt i front og ud til mødeplanlæggerne,” siger senior projektleder Signe Lüth Di Liberto, VisitDenmark. 

Kampagnen er netop skudt i gang i Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Storbritannien og er planlagt til at køre indtil december. 

 Læs nærmere om kampagnen "In the Business of Everyday Wonder" og se filmene >

 

Aktuelt:

30.09.21:
Webinar om Omstillingspuljen: Hør om mulighederne for at søge i 3. runde
Tilmeld dig 


25.10.21:
SoMe-annoncering 3 af 4: Webinar: Automatisering
 
Tilmeld dig 


11.11.21:
SoMe-annoncering 4 af 4: Workshop: Hvad er det gode indhold?
  
Tilmeld dig 


24.11.21:
Rethink Tourism: Destination Fyns årskonference
Program offentliggøres senere

 

Frameld nyhedsbrev