Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Bliv en del af "Kickstart Kulturturismen"

Kickstart Kulturturismen
Er du kultur- eller oplevelsesaktør? Og har du lyst til at udvikle en ny oplevelse eller et nyt koncept målrettet kulturgæsten, som kan løfte kulturturismen bredt? Så er det måske dig, vi søger til Kickstart Kulturturismen. Der er ansøgningsfrist d. 11. februar kl. 12.

Bliv en del af det nationale innovationsprojekt "Kickstart Kulturturismen" - et tilrettelagt forløb, der støtter jer i at udvikle og teste nye, skræddersyede løsninger til udfordringer, I står overfor lige nu. Foruden vejledning fra forretningsudviklere og eksperter er der afsat et innovationsbudget på 150.000 kr. pr. forløb.

Formålet med projektet er at støtte udvalgte kulturaktører fra storbydestinationerne til at skabe løsninger, der dels styrker deres attraktivitet, og dels kan give ny viden, værktøjer og inspiration til hele kultur- og turismeerhvervet. 

I 2021 repræsenterede Kunstmuseum Brandts og Odense Aafart Fyn i forløbet. Her fik de opbakning og vejledning i processen med at udvikle henholdsvis et oplevelses-kit til nye målgrupper på Brandts, samt en ny digital mysterieoplevelse for mindre grupper på Odense Å.
 
Direktør for Kunstmuseum Brandts Stine Høholt fortæller om forløbet og udviklingen af konceptet, som gik i luften op til skolernes sommerferie, hvor kunstmuseet oplevede en eksplosiv vækst i besøgstallet på 70 pct. sammenlignet med 2019:

"Hos Kunstmuseum Brandts skabte vi 'Kunstjagt; et sjovt og kreativt tilbud til børnefamilier, som ved hjælp af små opgaver i udstillingen kommer endnu tættere på kunsten. I kombination med vores varierede sommerprogram med seks særudstillinger har vi således haft noget for alle aldersgrupper og interesseområder til de mange danske sommergæster, som har lagt vejen forbi museet fra hele landet."
 
Hør også Odense Aafarts direktør Eva Pasgaard fortælle omkring deres proces med at udvikle det nye koncept i denne video


  

 Video: WoCo Film
 
Innovationsforløbene eksekveres i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, VisitAarhus, Destination Fyn og Destination NORD. Kickstart Kulturturismen er bl.a. støttet af Erhvervsministeriet.
 
Husk, at der er ansøgningsfrist d. 11. februar kl. 12.
 

Bæredygtigt iværksætteri: Bliv en del af det nye udviklingsforløb til en værdi af 95.000 kr.

Foto: Storyhunt
Foto: Storyhunt

Har du en ide - en digital løsning, en ny teknologi eller et innovativt turismeprodukt, der kan bidrage til at gøre dansk turisme mere digital og bæredygtig? Så har du nu mulighed for at komme med på det næste udviklingsforløb for vækstparate og innovative iværksættere.

Her får du over fire måneder mulighed for at udvikle og teste din innovative løsning, mens du får kompetencer til vækst og skalering undervejs og til at gå fra idé til prototype og markedsudvikling.

Forløbet er estimeret til en værdi af 95.000 kr., og der er desuden mulighed for at søge 25-50.000 kr. til dækning af udgifter til yderligere ekspertbistand med henblik på at få din løsning hurtigere på markedet.

Forløbet er en videreudvikling af sidste års "Kickstart Innovationen", hvor blandt andre virksomheden Storyhunt deltog og udviklede en sansefuld lydoplevelse til Odense, hvor deltagerne får udleveret specialøl på tre barer, mens de nyder fortællingen om øllens og byens historie.
 
Udviklingsforløbet gennemføres i et samarbejde mellem de tre udviklingsselskaber i dansk turisme: Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme, hvor af de to sidstnævnte har sekretariat i Wonderful Copenhagen. De forløb, der relaterer sig til enten møde- og erhvervsturisme eller storbyturisme eksekveres derfor i regi af Wonderful Copenhagens enhed for innovation, Copenhagen Travel Lab.

Vær opmærksom på, at deadline for ansøgning er søndag d. 23. januar 2022.

Forløbet medfinansieres af EU-REACT, Socialfonden, der er udmøntet via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de tre nationale udviklingsselskaber i dansk turisme - Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme. Herudover samarbejdes med Erhvervshusene, Danske Destinationer og Aalborg Universitet University Innovation om indsatsen.

Læs mere og ansøg om en plads >
 

Fyns bæredygtige omstilling skrider flot fremad trods corona

Efter uforudsigeligt corona-år: Turistbranchen klarer skærene
Foto: TV2FYN

Det fynske turisterhverv er rigtig godt på vej, når det gælder den bæredygtige omstilling.
Faktisk har virksomhederne ifølge Destination Fyns bæredygtighedsbarometer rykket sig betydeligt over det seneste år. Og det på trods af, at det har været en turbulent tid præget af stor uforudsigelighed og voldsomme udsving i forskellige dele af branchen.

Se TV2Fyns indslag her, og hør hvordan blandt andre Ronæs Strand Camping og Odense ZOO arbejder med den bæredygtige dagorden. Begge følger de et særligt fynsk forløb i regi af det nationale program Grøn Cirkulær Omstilling, hvor Destination Fyn sammen med Erhvervshus Fyn har sikret, at de både får medfinansiering og kan inspirere hinanden på tværs.
 
 
Har du brug for inspiration til, hvordan din turismevirksomhed kan gå i en mere bæredygtig retning? Så er du altid velkommen til at række ud til vores forretningsudvikler Mark Hauge Østergaard, mhoe@destinationfyn.dk, ligesom du kan læse mere på vores website.
 

Kultur i Natur: Netværksseminar og puljemidler

Skaber du oplevelser for børn og familier med fokus på natur og kultur – eller kunne du godt tænke dig at kaste dig ud i det?
Skaber du oplevelser for børn og familier med fokus på natur og kultur – eller kunne du godt tænke dig at kaste dig ud i det? 

Onsdag den 26. januar afholder Øhavsmuseet i Faaborg i samarbejde med Kulturregion Fyn netværksseminariet "Kultur i Natur". Her kan du få smagsprøver på naturoplevelser, der har kulturen i fokus, netværke med andre aktører - og måske særligt interessant for dig - få information om, hvordan du kan søge puljemidler hos Kulturregion Fyn.

Prisen for heldagsprogrammet inkl. forplejning er 199 kr. pr. deltager

Læs mere og tilmeld dig >
 

Oplev kvindelandsholdet i Odense

Oplev kvindelandsholdet i Odense
Hoppede du også jublende omkring, da kvindelandsholdet sikrede Danmark bronze ved VM i håndhold? Til marts kan du juble videre i Jyske Bank Arena, hvor kvindelandsholdet spiller EM-kvalifikation mod Rumænien. Det er den første ud af to kvalifikationskampe, der spilles på dansk grund - den anden spilles i Næstved.

Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel ser frem til at byde de danske håndboldkvinder velkommen:

”Med EM-kvalifikationskampen venter der fynboerne en sportsoplevelse af de helt store, og vi glæder os over i samarbejde med Destination Fyn at kunne byde kvindelandsholdet velkommen til Odense – hjemby for de regerende danmarksmestre i kvindehåndbold. Allerede nu kan landsholdsspillerne jo pakke en flot VM-præstation øverst i kufferten, og vi ser frem til at følge mange af Odense Håndbolds tidligere og nuværende spillere brillere i landsholdstrøjen, når der skal sikres en billet til EM,” siger Peter Rahbæk Juel.
 
 

AKTUELT:

23.01.22:
Tilmeldingsfrist: Udviklingsforløb om bæredygtigt iværksætteri
Læs nærmere
 
11.02.22 kl. 12:
Ansøgningsfrist til Kickstart Kulturturismen
 
 
Frameld nyhedsbrev