Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Vi er gået helt i gult!

Gult skal det være
Foto: Destination Fyn
 
Tour de France-feberen er over os! En gul folkefest breder sig over hele Fyn og Øerne.
 
Nu er der kun to uger til, Tour de France rammer Danmark og Nyborg. Det kan mærkes. En gul feststemning er stille og roligt ved at indtage Fyn. Ved cykelløbene. I strikkeklubberne. Hos den lokale bager. Og nårh ja - også i GOG...! 🥳
 
På Destination Fyn er vi naturligvis også gået all-in på gult. Hop med på vognen. Hop i noget gult, få dine kolleger med, og del dit gule øjeblik med os på #gultskaldetvære. Det er fynsk sammenhængskraft, når den er bedst! 💛
 
Pssst...! Husk også at tage din guleste trøje på den 22. juni på Gul Trøje-Dag. Læs mere længere nede 👇

#gultskaldetvære på hele Fyn

Dennis med gul ramme med teksten #gultskaldetvære
Foto: Destination Fyn
 
Vores kollega Dennis turnerer i disse dage rundt med #gultskaldetvære 💛

Dennis tog i lørdags imod de godt 16.000 seje cykelryttere, der kørte Tour de Storebælt, og gav dem mulighed for at tage et målfoto med den flotte, gule #gultskaldetvære-ramme her.
 
Alle, der deler deres gule billede - hvad enten det er med den gule ramme eller med hvad som helst andet gult - med #gultskaldetvære på Facebook eller Instagram, er med i konkurrencen om:
🟡 To tribunebilletter til målområdet i Nyborg, hvor Tour de France-feltet kommer i mål den 2. juli + overnatning på Sinatur Hotel & Konference i Nyborg.
🟡 Overnatning for to på Hotel Odeon i Odense, spisning på Madklubben og besøg i H.C. Andersens Hus.

Dennis og den gule ”jeg kom i mål før feltet”-ramme kan opleves igen bl.a. til Odenseløbet den 19. juni og BørneTour i Nyborg den 25. juni.

Vær med i festen! Brug #gultskaldetvære

Tour de France-festen sætter sit tydelige præg på hele Fyn

Egeskov Slot
Foto: Destination Fyn 

Selv om de 198 Tour de France-ryttere får mindre end 10 minutter på de fynske veje, så kommer tusindvis af fynboer til at mærke den gule feber. 💛
 
Der er allerede travlhed på mange fynske hoteller, der lægger senge til hele Tour de France-karavanen med alt, hvad det indebærer af cykelhold, journalister, officials, cykelfans m.m. Ikke kun i Nyborg, men også især i Odense og Middelfart er der hoteller, der meddeler, at en betydelig del af bookingerne kan sættes i forbindelse med Tour de France.
 
Derudover opleves der generelt en øget efterspørgsel i det fynske fra de individuelle feriegæster, der har set sig lune på Fyn, netop fordi der i denne periode er godt gang i den på event-fronten. Det gælder ud over Tour de France i Nyborg også Landsstævne 2022 i Svendborg, der medfører et større tryk end sædvanligt på de sydfynske hoteller. Skønnet er, at otte ud af ti fynske hotelsenge lige nu er booket i weekenden den 1.-3. juli.
 
Egeskov kulisse for belgisk TV
Det er ikke kun de fynske overnatningssteder, der lukrerer på Tour de France-feberen på Fyn. Egeskov får besøg af belgisk TV, der sender live fra den imponerende vandborg i forbindelse med Grand Départ i Danmark. TV-stationen har tradition for at sende deres studieproduktion fra franske slotte langs ruten. Og efter at have rekognosceret mulighederne langs den danske rute faldt valget på den midtfynske perle, hvor de uden sammenligning får de flottest tænkelige rammer for deres produktion. 

Gule romkugler fra Nr. Åby

Gule romkugler fra BAK's
Foto: Bak's Bakery & Deli
 
Mange virksomheder bakker allerede op og er med til at sprede den gule stemning på Fyn. Gør I? 💛

De lækre, gule romkugler her fra bageriet bag de berømte fynske romkugler fra Nr. Åby, Bak's Bakery & Deli, er blevet blåstemplet som officiel Tour de France-supplier. Skønt at se, at den gule folkestemning for længst er nået til Nr. Åby.
 
Det er ægte fynsk sammenhold! 💪
 
Mange fynske virksomheder tager del i festen og bakker allerede op om at sprede den gule stemning frem mod Tour de France. Fx barsler både Storms Pakhus i Odense og Odense Cityforening med gule temadage op til Tour de France-weekenden. Kornbageren i Tarup har også netop lanceret sit bud på en gul Tour de France-kage. 🍰

Gult strikketøj skal pryde gadebilledet

Små strikkede gule trøjer
Foto: Liv Marei Thobo-Carlsen
 
Den gule stemning strikkes frem på Fyn.

Det er ikke kun Tour de France-feberen, der er over os - det samme er strikke-feberen! 💛 
 
Ikke så få strikke-entusiaster har været i gang med pindene for at fremstille små, gule tour-trøjer, som der kan laves guilander af. De kommer til at pryde gadebilledet og byde Tour-turisterne velkommen til Fyn.
 
Både Odense Strikkecafé, Hesselstrik og Strik og Stil har haft travlt med pindene. Vi er fan! 👏

Gul Trøje-Dag den 22. juni

Gule trøjer
Foto: Destination Fyn

Iklæd dig din guleste trøje onsdag den 22. juni. 
 
Vi hylder Tourens snarlige ankomst med en Gul Trøje-Dag. Vær med til at skabe en gul folkefest! Tag en gul trøje på onsdag den 22. juni. Alle kan være med! På jobbet, på cykelstien, på stranden, på caféen, på vej på ferie eller på vej i skole - på din helt egen måde.
 
På Destination Fyn er vi selv hoppet med på vognen, og vi opfordrer alle samarbejdspartnere, medlemmer og turismevirksomheder til at gøre det samme. Lad os sammen gå forrest på Gul Trøje-Dag og vise alle vores gæster udefra, at vi er klar til Touren, og at vi hylder fællesskabet og samhørigheden.
 
Tag din guleste trøje på og læg dig forrest i feltet. 💛
 

Pssst...! Alle, der lægger et billede op af sig selv med #gultskaldetvære på Facebook eller Instagram den 22. juni, er med i konkurrencen om en lækker gul cykel fra Custom Raw.

RID MED PÅ DEN GULE BØLGE

Gør noget gult inden den 2. juli
Og del det med #gultskaldetvære 💛
 
22. juni: Gul Trøje-Dag
Tag en gul trøje på og tag del i den gule folkefest 💛
Frameld nyhedsbrev