Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Mød os på Klimafolkemødet den 2. september i Middelfart!

Mød os til Klimafolkemødet
Foto: Jonas Legarth
 
Destination Fyn inviterer til to talks på årets Klimafolkemøde den 2. september: En om Bæredygtig storytelling til turister og en om Destinationsmarketing og bæredygtighed. 🌿💦

Kl. 10.00: TALK! Bæredygtig storytelling til turister/gæster

Hvordan skal man som virksomhed kommunikere til sine gæster, og hvad er de vigtigste fokusområder i forhold til bæredygtighed for de besøgende? Bliv klogere på, hvordan de arbejder med bæredygtig kommunikation på bl.a. Sinatur, Thorséng og i Odense Zoo - og tag del i debatten!
 
Kl. 11.00: TALK! Destinationsmarketing og bæredygtighed
Hvordan markedsføres en destination på bæredygtige præmisser, og på hvilken måde kan man favne de mange aspekter af bæredygtighed over for gæsten? Paneldebat med Mads Schreiner fra VisitDenmark, Morten Westergaard fra Middelfart Kommune, Anne-Sofie Hattesen fra MeetDenmark og Sofia Wulff fra Destination Fyn.
 
Netværksfrokost
Vi håber også at se dig til vores netværksfrokost hos Sinatur Sixtus. Tilmeld dig nu – begrænset antal pladser! Tilmeldingsfrist: Mandag den 29. august. 🥂
 

Erhvervsturismen blomstrer i Odense

Comwell HCA
Foto: Daniel Villadsen
 
Odense har været hurtigere end de øvrige danske storbyer til at få møde- og konferencegæsterne tilbage efter Covid-19.

Faktisk er Odense den eneste by, der efter første halvår af 2022 har flere internationale gæster end i 2019, og den by, som skiller sig ud med den største vækst i forretningsrelaterede overnatninger i forhold til 2019. En vækst på 36%. 👏

Både Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel og direktør på Comwell H.C. Andersen Ninna Stæhr-Petersen glæder sig over det travle forår i Odense. Ninna Stæhr-Petersen kan berette om et forår langt over budget, hvor der virkelig har været fart på konferencerne og besøg af mange udenlandske gæster.

Der er en klar oplevelse af, at virksomhederne igen vil mødes fysisk. Og Odense har det, der skal til for at huse store internationale konferencer med gæster fra hele verden. Placeringen lige midt i landet giver stor rejsefleksibilitet med let adgang fra både København og Billund Lufthavn. Og de internationale gæster er glade for H.C. Andersen-attraktioner, men også for Odenses bymiljø, bl.a. bar- og restaurationslivet, lyder meldingen bl.a. fra Stanis Elsborg, der for nylig tog imod 400 internationale gæster til Play the Game 2022.

➡️ Læs artiklen om Odenses blomstrende erhvervsturisme på standby.dk

Hollænderne er vilde med at cykle på Fyn

Hollandske cyklister
Foto: ELS Production

Den hollandske online-platform Cyclingdestination har fået øjnene op for herregårdsruten.
 
Tour de France har gjort meget for Danmark, og interessen for cykling er stor. For at ride videre på den gode cykelbølge har vi indgået et samarbejde med den hollandske online-platform Cyclingdestination. Platformen er målrettet de, der kører landevejscykling og gravel i Holland og Belgien.

I den kommende uge får vi besøg af Dennis Knuist og Sjoerd van Bemmelen fra Cyclingdestination. De skal udforske Cykeløen Fyn og kommer bl.a. til at cykle en stor del af Herregårdsruten. De skriver om deres oplevelser på portalen til inspiration for deres 15.000+ besøgende hver måned. Så forhåbentlig kommer flere hollændere og belgiere til at planlægge deres næste cykelferie på Fyn og Øerne.
 
 
Har du spørgsmål til vores internationale pressearbejde, så kontakt Swantje Niphut

Digital Academy: To workshops åbne for tilmelding

Digital Academy
Foto: Daniel Villadsen

Workshopforløbet ”Digital Academy – Gør din turismevirksomhed synlig med data og kundetyper” lærer dig at bygge bro mellem din data og dine markedsføringstiltag. De sidste to workshops er åbne for tilmelding nu.
 
🎯 Effektiv planlægning – markedsføring med kundetyperne og tekniske værktøjer
21. september kl. 9-13
 
På denne workshop går vi i dybden med konkrete systemer og lavpraktiske tricks, der gør, at man kan komme ud over rampen med sit indhold. Vi kommer ind på bl.a. guidelines til det gode indhold med afsæt i kundetyperne, værktøjer til at skabe det gode indhold, der ikke koster en formue, og effektive tricks til genbrug af indhold og spredning af samme budskab på forskellige typer af medier.
 
🎯 Det gode indhold i en travl hverdag
5. oktober kl. 9-13
 
På denne workshop arbejder vi med at få skabt en plan for prioritering af markedsføring, idéer til indholdet og relevante værktøjer. 
 

Velkommen til GoBoat Odense

Nye medlemmer august 2022
Foto: GoBoat Odense
 
NYT MEDLEM: GoBoat Odense 🚤
 
GoBoat giver mulighed for at opleve Odense Havn fra vandet på egen hånd og i eget tempo. GoBoats koncept er udviklet med udgangspunkt i den gode, bæredygtige oplevelse, hvor omgivelserne behandles med respekt, og havnen bevares ren og uberørt af GoBoats virke. GoBoats både er desuden udstyret med bl.a. miljøvenlige elmotorer, der oplades af solceller, og med borde i bæredygtigt træ.
 
 
Kender du en turismeaktør, som også kunne have gavn af et medlemsskab hos Destination Fyn? Kontakt Sofia Wulff
Frameld nyhedsbrev