Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Gratis morgenmøde: Sådan gør vi kulturen grøn 🌿

Grafik til morgenmøde
Der er efterhånden bred enighed om, at vi uanset branche er nødt til at prioritere bæredygtighed og grøn omstilling. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal gå den bæredygtige vej, men hvordan.

Men hvad er bæredygtige kulturinstitutioner, og hvordan skal udviklingen gribes an? Hvordan bliver bæredygtighed en del af forretningsudviklingen? ♻️

Projektet Kickstart Kulturturismen inviterer til digitalt morgenmøde om, hvilken betydning det øgede fokus på bæredygtighed har for kulturinstitutionerne, og hvordan man kommer i gang med den grønne omstilling. Lyt med, når Tivoli, KØN Gender Museum, Energimuseet og Aalborg Kongres og Kultur Center fortæller om, hvordan de konkret arbejder med bæredygtighed. 📣

👉 Læs mere og tilmeld dig her >

📧 Vil du vide mere om projektet Kickstart Kulturturismen, så kontakt projektleder Ina Højer Svop

Meget mere på programmet her i efteråret! 🍂

Mennesker på konference
Foto: Jonas Legarth
 
🎯 E-handelskonferencen 2022 | 13. oktober Få fingeren på e-pulsen - kom med til Danmarks konference for e-handel. Det danske forbrugermarked for online handel er stadig påvirket af pandemi, nedlukning og genåbning – en indflydelse, der stiller store krav til dig, som udbyder online. Bliv klædt på ved årets e-handelskonference, der er arrangeret af Dansk Erhverv.
 
🎯 Workshopforløb | fra 24. oktober Få viden og værktøjer til at skabe en økonomisk bæredygtig og uforglemmelig turismeforretning. Drømmer du om at skabe den nye konkurrent til Tivoli, drive et badehotel i naturskønne omgivelser, sælge kajakkurser eller starte en café? Deltag i et gratis workshopforløb på Nordfyn.
 
🎯 Netværksarrangement | 25. oktober MeetDenmark inviterer til et nationalt netværksarrangement om god bæredygtighedskommunikation og nye samarbejder. Dagen foregår i Odense og stiller skarpt på, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere om bæredygtighed inden for erhvervsturisme, og hvordan vi kan bruge hinanden og lære af hinanden.
Læs mere og tilmeld dig netværksarrangementet her >
 
🎯 Genial Digital '22 | 26. oktober Verden står over for store udfordringer – og de virksomheder, der vælger at bruge digitalisering og bæredygtighed som innovationsdagsorden, får en unik mulighed for at øge deres konkurrencekraft og blive blandt dem, der tilbyder de løsninger, vi har brug for. Digitalisering som løftestang for bæredygtighed er omdrejningspunktet for konferencen GenialDigital '22. 
 
🎯 SMV:Digital Kompetenceudviklingsforløb | fra 26. oktober Mangler du eller dine medarbejdere digitale kompetencer? Denne række af korte  og intensive kurser giver dig kompetencerne til mere effektivt at kunne gennemføre digitaliseringsprojekter og derved maksimere gevinsterne for din virksomhed.
Læs mere og tilmeld dig kompetenceudviklingsforløbet her >
 
🎯 Rethink Tourism 2022 | 2. november Årets konference om turisme på Fyn og Øerne! Igen i år mødes turismeaktører fra Fyn, Langeland og Ærø for at drøfte den fælles retning, inspirere hinanden og tage et blik ind i krystalkuglen med fokus på fremtidens stærke destination. Nu åben for tilmelding! 

💡 Vidste du...?

"...at det er kvinder, der booker de fleste af familiens oplevelser udendørs?" 💡

Analysen New Outsiders: Nye markedstendenser inden for outdoor-turisme peger på, at det er kvinder, der tager initiativ til og booker familiens outdoor-ture. Det understøttes af Destination Fyns egen markedsføring inden for vandreturisme, hvor vi kan se, at den altovervejende del af visninger og klik kommer fra kvinder i alle aldre - lige fra småbørnsmødre til bedsteforældre - på tværs af digitale og sociale platforme.

Herregårdsruten: Årets cykelrute i Holland?

Hollandsk journalist
Foto: Et af de hollandske jurymedlemmer på Herregårdsruten.

Et besøg fra to cyklende hollændere (vi må desværre ikke nævne deres navne) i sidste uge får forhåbentlig afgørende betydning for Fyn og Øernes fremtidige andel af cykelgæster fra tulipanlandet. 🌷

Hele ugen cyklede to jurymedlemmer fra ”Fietsroute van het Jaar” (Årets cykelrute) nemlig Herregårdsruten for at vurdere, om ruten skal nomineres til titlen som Årets Cykelrute. Den årlige kåring af nye cykelruter finder sted på Hollands Cykel- og Vandremesse Fiets en Wandelbeurs i Utrecht den 25.-26. februar 2023 – verdens største cykel- og vandremesse. Vi krydser fingre for, at Herregårdsruten falder i hollændernes smag, så vi får masser af hollandske cykelturister på destinationen de næste år frem. 🚲🚴‍♀️

Svenskerne vilde med de fynske slotte og herregårde
Vi har også haft besøg af to svenske journalister fra magasinet ”Gods og Gårdar”, der skriver en artikel, der primært handler om Egeskov, men også kommer omkring oplevelser hos bl.a. Stella Maris og på Sortebro Kro. 🕍

📧 Har du spørgsmål til vores arbejde med international PR og markedsføring, så kontakt Swantje Niphut

En efterårsferie fyldt med oplevelser! 🎃

Halloween på Egeskov
Foto: Egeskov
 
Hvad skal du lave i efterårsferien? Der er masser af spændende aktiviteter på programmet på hele Fyn og for hele familien. 🍏🍁
 
Tag til Halloween på Egeskov, oplev Magiske Dage i Odense, besøg Jernbanemuseet eller Odense Zoo. Du kan også tage til BørneKulturFestival på Langeland, Oktoberfest i Storms Pakhus, Æbledagen i Middelfart eller Æblefestival i Assens. Tilbud er der nok af! 🚂🐧🍂🍻
 
Udforsk Fyn og Øerne i efterårsferien som turist på egen destination.
 
Frameld nyhedsbrev