Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Fyn: Small island, big adventure

Foto: Marco Buch ved Aa Strand.

"Roen, naturen og den afslappede livsstil var noget af det, der virkelig ramte mig på Fyn. Og så er der aldrig mere end 30 minutter til vandet!"
 
I september 2022 havde vi besøg af den tyske blogger og eventyrer Marco Buch og hans hund Suki. De rejste rundt på øen på cykel, til fods, til hest og til vands og fik i løbet af få dage prøvet kræfter med mange aspekter af det fynske outdoor-katalog. Det er der kommet en meget fin artikel og denne video ud af.

Marco og Suki var bl.a. på tidsrejse i Jernalderlandsbyen Odins Odense, på Tangsafari i Middelfart, på cykeltur på Herregårdsruten og overnattede både i prærievogn og på flydende shelter i Bogense. Den fynske outdoor-Odyssé blev rundet af med en sejltur ud fra Svendborg Havn for at møde Delle. 🐬
 
 

4.114.848 overnatninger i 2022

Hotelchef Vibeke Stentoft, Hotel Comwell Kongebrogaarden
Foto: Hotelchef Vibeke Stentoft, Hotel Comwell Kongebrogaarden. TV2 Fyn.
 
Ny rekord: For andet år i træk sætter Fyn rekord i antallet af overnattende turister. 🎉
 
I 2021 passerede Fyn og Øerne for første gang nogen sinde 4 mio. overnatninger på et år. I 2022 har vi toppet rekorden med yderligere 100.000 overnatninger i fynske havne, hotel- og campingsenge.
 
Særligt erhvervsturismen ser ud til at være inde i en positiv udvikling. Her er der en stigning på hele 33% i antallet af overnatninger i forhold til 2021. Også ift. før corona er der tale om en pæn stigning, nemlig på næsten 10% i forhold til 2019.
 
Den store interesse for Fyn på konferencemarkedet er noget, vi tydeligt mærker her i Destination Fyn. Det samme gælder Hotel Comwell Kongebrogaarden i Middelfart. TV2 Fyn bragte den 11. februar et indslag om den blomstrende turisme på Fyn med Destination Fyns direktør Rasmus Hessum og hotelchef Vibeke Stentoft fra Hotel Comwell Kongebrogaarden.
 
 

💡 Vidste du...?

... at "dårlig mad" er det, der kan ødelægge ferien for de fleste...? 
 
Sådan svarer vores gæster på, hvad der kan trække en ferie op eller ned: 
 
👍 WHAT MAKES A GREAT HOLIDAY?
Getting out and exploring new places (57%)
Trying local food (54%)
Just seeing where the day takes you (46%)
Experiencing another culture (42%)
 
👎 WHAT WOULD SPOIL A HOLIDAY?
Bad food (66%)
Feeling unsafe (64%)
Overcrowded beaches/landmarks (54%)
Feeling like a tourist (46%)

Kilde: VisitDenmark
 

Nyt medlem: Fyns Sommerland

Fyns Sommerland
Foto: Fyns Sommerland, arkivfoto.
 
Fyns Sommerland åbner i sommeren 2023, forventer soft opening sidst i april, og er nyt medlem af Destination Fyn.
 
Fyns Sommerland vil være stedet, hvor man mødes om aktive forlystelser og udfordringer samlet på ét sted midt i landet. 

I Fyns Sommerland kan man få en hel dag til at gå i det fri med fysiske og kreative aktiviteter. De modige flyver højt mellem trætoppene i den 17 meter høje svævebane, mens de adrætte dyster på jorden om at komme først gennem forhindringsbanerne. Man kan give den gas på bmx-cykel, få en snurretur i de enorme zorbing-bolde, padle en tur på søen eller gå på skattejagt i vildnisset og det forladte badeland. 
 
Velkommen som medlem af Destination Fyn! 💙
 
Mere info om Fyns Sommerlands åbning, priser og aktiviteter vil snart være at finde på Fyns Sommerlands hjemmeside
 

På tapetet lige nu:

 
Workshop: Grønne certificeringer – hvilke og hvorfor?
Hvilke grønne certificeringer findes der i det brede turismelandskab, og hvordan bruges de til at tiltrække nye, klimabevidste kundegrupper? Bliv klogere og få lettere ved at vælge til og fra. OBS! Tilmeldingsfrist i dag.
Workshoppen finder sted den 27. februar kl. 15:30-17:30 i Svendborg. 
 
Særligt for medlemmer: 4 workshops om digital markedsføring
4 workshops giver dig større indsigt i digital markedsføring, sparring med ligesindede og tips og tricks til markedsføring på sociale medier. Kun for medlemmer af Destination Fyn. 
Workshop 1: Det gode indhold og trends 2023, den 28. februar kl. 9:00-13:00 i Odense.
👉 Læs mere om de 4 workshops og tilmeld dig her
 
Undskyld, men er her også adgang for mennesker med handicap…?
Mange mennesker med handicap går glip af oplevelser som f.eks. besøg i forlystelsesparker, på museer og hotel. Måske kan din virksomhed med ganske få tiltag blive tilgængelig for flere?
Seminar om tilgængelighed, den 9. marts kl. 9:00-12:00 i Kastrup.
 
Styrk din digitale tilstedeværelse
Vi søger netop nu turisme- og outdoorvirksomheder, der har brug for at få styrket sin digitale tilstedeværelse på hjemmeside og sociale medier. 20 virksomheder med et stort digitalt potentiale vil blive tilbudt 1:1-sparring.
Ansøgningsfrist: 15. marts.
👉 Læs mere om forløbet og ansøg her
 
Frameld nyhedsbrev