Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Turismen på Fyn skal bæres dygtigt frem

Mand og cykel op ad væg
Foto: Michael Fiukowski and Sarah Moritz
 
Green Key, Svanemærket, B-corp, Green Camping. De grønne mærkater er vigtige, og de fynske hoteller, turistattraktioner og campingpladser står i kø for at få papir på de gode, grønne gerninger.

70 pct. af overnatningsstederne skal være bæredygtighedscertificerede i 2030, lyder det i den nationale turismestrategi. På Fyn er vi allerede langt, og lige nu oplever vi en tydelig tendens til, at flere og flere fynske turismevirksomheder går efter en certificering af deres bæredygtige arbejde. Bæredygtighed integreres som en central del af kerneforretningen, og de grønne, sociale og økonomisk bæredygtige overvejelser spiller en rolle hos flere og flere. I Destination Fyn er den bæredygtige tilgang et fundament i alt, vi beskæftiger os med.
 
I dette nyhedsbrev sætter vi spot på:
De fynske turismevirksomheders arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling. 
Læs om: 
 
      🌾 Munkebo Kros grønne rejse mod en bæredygtighedscertificering
      💚 Svendborg Museum: Den første fynske Green Attraction
      🏸 Den fælles fynske klimavision – også for internationale events 
      🔋  Odense Aafarts omstilling til CO2-fri både.
 
Bliv bæredygtighedscertificeret
Lige nu kan du som turistvirksomhed få en hjælpende hånd til at opnå en certificering. Destination Fyn tilbyder nemlig, i regi af Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling, professionel rådgivning og medfinansiering til certificeringsprocessen med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
 
👉 Søg nu! Og hop med på det grønne tog (Ansøgningsfrist: 15. maj 2023.)
 
 
Kontakt
Vil du vide mere om Destination Fyns arbejde med bæredygtig forretningsudvikling, certificeringer m.m., så kontakt forretningsudvikler Mark Hauge Østergaard på 📧 mhoe@destinationfyn.dk eller 📱 20 51 27 28.
 
Portrætfoto af Mark Hauge Østergaard

En kro, hvor græsset får lov at gro 🌾

Portræt af Finn Egebjerg Rasmussen fra Munkebo Kro
Foto: Finn Egebjerg Rasmussen, Munkebo Kro. ErhvervPlus.
 
Forestil dig en kro, hvor alt fedt og olie bliver genbrugt, hvor affaldet sorteres, og hvor frugt og grønt, der ikke er i sæson, slet ikke indgår i menuen. En kro, hvor køleskabet på værelserne er afskaffet, hvor græsset får lov at gro, og hvor der også er hotelværelser til insekter. 🦗

Med dette på nethinden har du et ret godt billede af, hvordan det fremover bliver at besøge Munkebo Kro. I løbet af det seneste halve år har den traditionsbundne fynske kro for alvor skruet op for den grønne omstilling, og nu kan kunderne tydeligt se, hvad virksomheden gør, og hvad den har i sinde at gøre, når det kommer til bæredygtighed. 

Munkebo Kro har deltaget i to forløb, der begge er drevet af MeetDenmark og Destination Fyn:

1️⃣ Et forløb om bæredygtighedskommunikation for erhvervs- og mødeturismevirksomheder. Resultatet af dette forløb ses meget tydeligt på kroens hjemmeside 👉 se med på Munkebo Kros hjemmeside her

1️⃣ Et forløb, hvor virksomheder i turismebranchen tilbydes individuel hjælp til at opnå en relevant bæredygtighedscertificering. Lige nu er Munkebo Kro efter sparring fra Destination Fyn i gang med at udvælge den rådgiver, som skal tage dem med på certificeringsrejsen.
 
 
  

💡 Vidste du...?

... At der nu er 22 hoteller, to campingpladser, et feriecenter og et museum på destinationen, der er Green Key-certificeret?
 
- Og der er flere på vej! Bl.a. har Munkebo Kro for nylig sendt en ansøgning af sted.

Kilde: Green Key
 

Det første fynske museum er blevet Green Attraction 💚

Tre ansatte fra Svendborg Museum viser certifikatet frem
Foto: Svendborg Museum.
 
Som den første attraktion på Fyn har Svendborg Museum netop fået tildelt det nye miljømærke Green Attraction.
 
Svendborg Museum glæder sig over at være blandt de første ni attraktioner i Danmark, som har opnået certificeringen. Green Attraction-mærket er etableret af HORESTA i samarbejde med bl.a. Organisationen Danske Museer, ODM, og målrettet attraktioner, herunder museer. Det er udsprunget af Green Key, som er et tilsvarende internationalt mærke for hoteller. Miljømærket skal gøre det nemmere for gæsterne at vælge de bæredygtige attraktioner til og samtidig udfordre og inspirere branchen til at sætte fart på den bæredygtige omstilling. 👏
 
Svendborgs Museums certificering er et udtryk for en tendens, som vi oplever lige nu, hvor også mindre turismevirksomheder sætter den bæredygtige omstilling på dagsordenen.
 
Kæmpe applaus til Svendborg Museum for at gå forrest i den grønne omstilling. Det vil med garanti få flere fynske attraktioner til at følge efter. 
 
Ud over Svendborg Museum er bl.a. Tivoli, Moesgaard Museum og KØN - Gendermuseum Denmark certificeret som Green Attraction. 
  

Fælles fynsk klimavision – også for internationale events 🏸

Streetfood ved Denmark Open
Foto: Denmark Open 2022. Allan Hogholm.
 
”Fyn 2030” og den ambitiøse fynske målsætning om at reducere CO2-udledningen gælder også for internationale sportevents på Fyn.  
 
En bæredygtig tilgang er for de fleste hoteller og campingpladser ved at være en integreret del af det at drive forretning. Her er hele branchen blevet skubbet ud i en grøn omstilling. Men når det kommer til internationale sportevents, er der store forskelle i kravene til, hvor meget en ansvarlig og bæredygtig eventafvikling skal prioriteres. Til gengæld er bæredygtighed noget, vi stiller krav til os selv om på Fyn. Overlæggeren er den fælles fynske klimavision Fyn 2030 - sammen om en bæredygtig fremtid.  
 
Vi kan ændre på præmissen
Så hvordan arbejder vi med grøn ansvarlighed ved større events, som fx det årlige Denmark Open i badminton i Odense? 🏸 En event, der pr. definition ikke er bæredygtig, når der flyves spillere ind fra hele verden. Det er et grundvilkår, som vi ikke kan rykke ved. Men vi kan ændre præmisserne for, hvordan vi afvikler internationale events på en ansvarlig måde.  
 
Netop Denmark Open giver os en enestående chance for at måle på fx det afledte CO2-aftryk og komme ordentligt fra start med omstillingen til en grønnere eventafvikling. Denmark Open afvikles nemlig i den samme arena over en femårig periode (2022-2026), og det giver os mulighed for at lave en nulpunktsmåling, så vi har noget at benchmarke imod, når vi over de næste fire år arbejder med at reducere eventens samlede CO2-aftryk og på andre måder gøre afviklingen af turneringen mere bæredygtig.  
 
Nulpunktsmålingen lavede vi i 2022, og vi har nu defineret de indsatsområder, vi vil arbejde med som de første, når Denmark Open løber af stablen i år. Som redskab har vi brugt Destination Fyns egen Guide til bæredygtige møder, konferencer og events – og er desuden blevet udfordret og inspireret af eksterne konsulenter fra Worldperfect.
 
Vi glæder os til at smøge ærmerne op og arbejde med – og ikke mindst udfordre os selv på – at sikre mere bæredygtige internationale events på Fyn. 💪 
 
👉 Hent guiden Bæredygtige møder, konferencer og events på Fyn på vores side om Bæredygtighed i fynsk turisme
 
Kontakt
Har du spørgsmål til vores arbejde med en mere ansvarlig afvikling af internationale sportevents, så kontakt: Eventchef Jakob Lund Staun på 📱 61687370 eller 📧 jakls@destinationfyn.dk  
  

💡 Vidste du...?

... At et stigende antal af de fynske turismevirksomheder i høj eller meget høj grad oplever, at deres investeringer i bæredygtige forretningsløsninger giver økonomisk gevinst?

Kilde: Bæredygtighedsbarometer 2023
 

"Vi sejler op ad åen…" - nu på strøm! 🛥️

Turbåd fyldt med mennesker på Odense Å
Foto: Odense Aafart
 
Odense skal være CO2-neutral i 2030. Odense Aafart bidrager til deres del af festen - de har netop taget hul på deres første CO2-frie sæson. 🔋

Odense Aafart har skiftet dieselmotorerne ud med strøm fra solens stråler på deres rød-hvide turbåde H.C Andersen og Riborg Voigt. De 3000 liter diesel, de sparer om året, svarer til en CO2-besparelse på godt 4,5 ton om året. 

Odense Aafart har været i gang med et effektivt grønt omstillingsforløb. Et forløb, der for alvor satte fra land, da de med hjælp fra Destination Fyn blev optaget i rådgivningsforløbet Grøn Cirkulær Omstilling. Det fik sat dem i forbindelse med de rette aktører i Erhvervshus Fyn, og undervejs har de fået medfinansiering fra både puljen til Grøn Cirkulær Omstilling, SMV:Grøn og en række lokale, private fonde.
 
Ikke set før i branchen
Den nye, lydløse og mere klimavenlige sejltur, man nu kan hoppe ombord på i el-bådene på Odense Å, er ikke før set i branchen. Det er helt unikt både at opnå ’Zero emission’ – altså ikke udsende udstødningsgas eller andre forurenende stoffer – og ovenikøbet selv producere ca. 90 procent af strømmen til bådene.
 
Aafarten er på ingen måde i mål med deres grønne omstilling endnu. Men de har taget nogle kæmpestore skridt på vejen i løbet af forholdsvis kort tid. Vi glæder os til at se, hvad det næste bliver!
 
 

Hop med på vognen!

SMV:Grøn: Få tilskud og sparring til grøn omstilling 💰
Har din virksomhed brug for investeringer og rådgivning på vejen mod grøn omstilling? Søg om tilskud til test af udstyr af produkter, ny software eller maskiner, ressourcebesparelser, til at få returprodukter til at indgå i en ny værdikæde – eller noget helt femte.
OBS! Ansøgningsfrist i dag den 10. maj!
 
Bliv bæredygtighedscertificeret 💚
Som turismevirksomhed har du mulighed for at takke ja til et individuelt rådgivningsforløb, hvor din virksomhed gratis kan få hjælp til at opnå en relevant bæredygtighedscertificering.
Ansøgningsfrist: 15. maj
  
Særligt for medlemmer: Workshops om digital markedsføring 💻
Fire workshops giver dig større indsigt i digital markedsføring, sparring med ligesindede og tips og tricks til markedsføring på sociale medier. Kun for medlemmer af Destination Fyn. 
Workshop 4: Markedsføring, den 23. maj kl. 9-13 i Odense.
👉 Læs mere om workshoppen og tilmeld dig her
 
 
Fagdage for madprofessionelle: Planteløftet Masterclass 2023 🥬
Få inspiration, værktøjer, netværk, indsigter og velsmag, der gør, at du inviterer flere økologiske planter ind i dit professionelle køkken. Deltagelse er gratis for fagpersoner, der arbejder i et professionelt køkken. 
Fagdage for madprofessionelle: Den 13. juni kl. 12.30-17.45 i Odense.
interreg-logo
 
Destination Fyns arbejde med bæredygtighed bliver understøttet med midler fra Interreg-projektet Circ-NSR.
Frameld nyhedsbrev