🏰 Egeskov er rammen for romanprojekt og ny tv-serie 🏰
Egeskov Slot er omdrejningspunktet i et nyt storstilet historisk roman- og tv-serie-projekt. Romanserien er inspireret af virkelige hændelser tilsat en masse fiktion og drama og skrevet af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl. Den første roman ’Ulykkens år’ udkommer i maj 2024. Filmrettighederne er allerede solgt til SAM Productions, der er i fuld gang med at udvikle en dramaserie baseret på romanerne.
🌾 Haven ved H.C Andersens Hus vinder Dansk Landskabspris 2023 🌾
Museumshaven ved H.C. Andersens Hus er på få år blevet et af byens vartegn - en oase midt i Odenses nye bydel. Haven afspejler H.C Andersens fantastiske og legende univers, samtidig med at den binder bygninger, veje, letbane og museum sammen på flotteste vis. Nu er haven, der er anlagt af havearkitekterne fra MASU Planning, blevet hædret med Dansk Landskabspris 2023.
Tillykke til Museum Odense! 🎉
🧠 'Mind' Museum åbner i Middelfart i 2026 🧠 De historiske rammer i Teglgårdsparken, det tidligere sindssygehospital i Middelfart, skal vække historien om dansk psykiatri til live, når det fra 2026 kommer til at huse Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande. 'Mind' bliver en ny attraktion i Middelfart, der supplerer de eksisterende fyrtårne Bridgewalking Lillebælt og CLAY Keramikmuseum Danmark.
Tillykke til Middelfart Museum! 🎉
💰 3 fynske initiativer på Finansloven 2024 💰 Tre fynske projekter er blevet tilgodeset i Finanslovens udmøntning af puljen til lokale initiativer:
💙 SHORES LANGELAND er på Finansloven for anden gang. Første gang var i 2019, hvor projektet fik 5 mio. kr. Denne gang er det 0,5 mio. kr. der udmøntes til projektet med henblik på at bidrage til arbejdet med at udbygge fem nye faste rekreative faciliteter nær kysten og naturen, der bl.a. skal tilbyde sauna, omklædning og depotrum ifm. outdoor-aktiviteter på øen.
💛 FAABORG MUSEUM er blevet tilgodeset med 5,0 mio. kr. i støtte til forbedring af klimaet i det gamle museumshus.
💚 KLIMAFOLKEMØDET I MIDDELFART får 1,0 mio. kr. til at understøtte Klimafolkemødet som en begivenhed med fokus på borgerrettet klimahandling og dialog mellem borgere, virksomheder og politikere.
Tillykke til Langeland, Faaborg-Midtfyn og Middelfart! 🎉
📈 3 fynske gazeller 📈
Frederik VI's Hotel Odense, Kragsbjerggaard og Restaurant Klinten Faaborg er alle blevet kåret som Gazelle-virksomhed 2023. Gazelle-prisen er en anerkendelse af hurtigt voksende virksomheder, der har fordoblet deres omsætning eller bruttoresultat over en fireårig periode.
Tillykke til de tre nykårede modtagere af Børsens Gazelle-pris! 🎉
|