Danmarks ældste runer fundet på Fyn ♐
Arkæologer fra Museum Odense har fundet en lille kniv med en knap 2000 år gammel runeindskrift, der dermed er en af de ældste runer, der er fundet. Fra den 2. februar kan det nye fund, ”Lille Sværd”, opleves på Møntergården i Odense.
Et af de bedste år for Østfyns Museer 🎉
Imponerende 152.511 gæster har været forbi Østfyns Museer i 2023. Det er en stigning på 24% i forhold til 2022, og gør 2023 til et af de allerbedste museumsår siden Østfyns Museers oprettelse i 2009.
Millionstøtte til Museum Sydfyn 💰
Danmarks Forsorgsmuseum har fået tilsagn om samlet 5.500.000 kr. fra Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til realisering af formidlings- og udstillingsprojektet ”Underdanmarks tavse skæbner”. Udstillingen forventes at åbne til sommerferien 2026.
Ladbykongens Landskab får fem millioner 🏹
Millionstøtten, der kommer fra Nordea Fonden, gør det muligt at genskabe vikingetidens landskab omkring gravhøjen i Ladby. Det betyder, at 5 hektar tidligere landbrugsjord omdannes til et levende formidlingslandskab, hvor museets gæster kan se, dufte, smage og gå på opdagelse i det landskab, der var en del af de fynske vikingers hverdag. Ladbykongens Landskab er et 3-årigt projekt og en del af Vikingemuseet Ladbys ambitiøse planer om at blive et nationalt og internationalt formidlingscenter for vikingetiden i Danmark.
H.C. Andersens Hus sætter ny publikumsrekord 🎩
2023 blev et rigtigt godt år for Museum Odense. En fremgang i besøgstallet på 17% betyder, at 431.785 gæster i årets løb har besøgt et af Museum Odenses museer. Det betyder også, at H.C. Andersens Hus har haft sit hidtil bedste år.
Fem millioner til Odense Teater 🎭
Odense Teater har modtaget en donation på fem millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Donationen sikrer den fulde finansiering af teatrets ambitiøse renoverings- og moderniseringsprojekt til 100 millioner kroner, som skal bevare og fremtidssikre teatret.
Dallund Slot åbner for private gæster 🏰
Indtil nu er der blevet drevet kursus- og konferencecenter på Dallund Slot. Men nu åbnes der op for private gæster i slottets 24 værelser. Håbet er, at det vil danne grobund for indtægter hele året.
Hotel Nyborg Strand øger krav til ESG 💚
Nyborg Strand har indført en ESG-klausul (ESG = Environmental, Social and corporate Governance), som skal skabe gennemsigtighed i hele forsyningskæden, fordi de ønsker at gå forrest og motivere andre til at gå i samme retning.
|