Bliv klogere på hvad Destination Fyn er for en størrelse
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Oplev AI-ekspert Anders Bæk på Rethink Tourism 2024 💥

Anders Bæk
 
Fremtiden drøner mod os med lynende hastighed. Men hvad skal vi egentlig forvente os?

På vores årskonference Rethink Tourism fortæller Anders Bæk om de teknologiske revolutioner, du kan gøre brug af nu – og hvad du kan forvente af fremtidens teknologier.
 
Du kan bl.a. glæde dig til at høre om, hvordan kunstig intelligens dukker op i din telefon, i McDriven på McDonald’s, på din arbejdsplads, i din bil, i hotellets reception og alle andre steder. Anders Bæk kommer også ind på, hvad der helt konkret vil gøre din hverdag nemmere, og hvordan det vil påvirke dit liv. Både på arbejdspladsen og privat.

Kort fortalt tager Anders os med op i helikopterperspektivet og giver os en 360 graders rundvisning i, hvordan AI vil komme til at forme og ændre vores fremtid. Glæd dig til at læne dig godt tilbage i stolesædet og tage på en rejse ind i fremtiden!

Anders Bæk har en baggrund som civilingeniør i software og er en af landets førende eksperter i investering i tech-sektoren. Han er vært på en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, "AI Revolutionen", og så optræder han ofte i medierne, hvor han deler ud af sin ekspertviden om fremtidens teknologier.

Glæd dig til at opleve Anders Bæk som en af hovedtalerne på Rethink Tourism 2024!
 
Endnu ikke tilmeldt Rethink Tourism 2024? Tilmeld dig her
 

Bliv klogere på Destination Fyn 💙

Hvad er Destination Fyn for en størrelse? Og hvad laver et destinationsselskab egentlig?

I Destination Fyn bliver vi mødt af mange - relevante - spørgsmål om vores organisering, hvad vi laver, og hvordan det egentlig hænger sammen det her med destinationsselskaber, VisitDenmark og de 10 lokale visitbureauer på Fyn og Øerne.

Derfor har vi produceret en explainer-film, som gerne skulle forklare så enkelt som muligt, hvordan vi arbejder for at styrke turismen i vores del af Danmark.

Se med her - måske bliver du klogere? 👀

Husk lyd! 🔈
 

Vidste du...? 💡

At antallet af hollandske overnatninger på Fyn de seneste 4 år er steget med 11%? 📈
 
Antallet af tyske overnatninger er i samme periode steget med 6%, mens antallet af svenske og norske overnatninger er faldet med hhv. 2% og 31%.
 
Kilde: Danmarks Statistik
 

Some of the best are made in Odense

 
En af de allerbedste, nemlig verdens bedste badmintonspiller Viktor Axelsen, spiller inden længe igen i hjembyen Odense.
 
Om mindre end en måned får vi endnu en gang besøg af dobbelt OL-guldvinder Viktor Axelsen og resten af verdenseliten i badminton. Nemlig når vi i uge 42 for ikke mindre end 18. gang byder på badminton i verdensklasse til VICTOR Denmark Open i Jyske Bank Arena. 🏸👏

For nylig var Viktor tilbage til sin hjemby, hvor han reflekterede over den udvikling, Odense har gennemgået de seneste år. Han gik på opdagelse i det internationalt anerkendte H.C. Andersens Hus og oplevede det historiske vingesus i de små, skæve og historiske gader. En rigtig god måde at samarbejde med den verdenskendte odenseaner om at sætte både Danmark, Odense og Fyn på verdenskortet!
 

Nyt medlem: Solbjerggaard B&B

Nyt medlem: Solbjerggaard
 
Velkommen til Solbjerggaard Bed & Breakfast som nyt medlem af Destination Fyn. Vi glæder os til samarbejdet! 💙

Solbjerggaard Bed & Breakfast er en charmerende 300 år gammel gård beliggende i hjertet af Millinge. Et sted, der emmer af hygge, bæredygtighed og fællesskab. Gårdens haver er designet med fokus på trivsel og velvære. Værelser og fællesområder inviterer til afslapning og samvær, og hver detalje i kroge og materialer er nøje gennemtænkt og udvalgt for at skabe en atmosfære, hvor gæsterne kan finde ro og glæde. Solbjerggaard er meget mere end bare en B&B!
 
 
Endnu ikke medlem?
Overvejer du, om et medlemskab af Destination Fyn kunne være noget for din virksomhed? Kontakt os for en snak om mulighederne. Læs mere om medlemskab og find kontaktoplysninger her
  

Har du tilmeldt dig? 👇🏻

Destination Fyns årskonference Rethink Tourism 2024
Destination Fyns årskonference Rethink Tourism 
AI buldrer derudaf – også i turismebranchen. De nye indsigter, arbejdsredskaber og muligheder, AI giver os, vil derfor igen i år være omdrejningspunktet for Destination Fyns årskonference Rethink Tourism. Vi glæder os til en dag, hvor vi sammen skal beriges med ny viden og inspiration til vores fælles arbejde med turismen på Fyn og Øerne.
 
📆 Dato: Onsdag den 6. november 2024
🕰️ Tid: Kl. 08.30-15.30
📍 Sted: DOK5000 i Odense
💰 Pris: 1.785,- for ikke-medlemmer. Som medlem kan du tilmelde 2 deltagere gratis, herefter er medlemsprisen 385,- pr. deltager.

 
 

Har du tilmeldt dig? 👇🏻

Destination Fyns Outdoor-konference 2024
Destination Fyns Outdoor-konference 2024 
Fyn og Øerne er kendt for sin smukke natur og ikke mindst de gæstfrie og venlige fynboer. 83% af turisterne vælger Fyn og Øerne på grund af naturoplevelserne, og ikke mindre end 78% kommer for at møde den venlige og imødekommende lokalbefolkning. Men måske kan vi gøre det endnu bedre?

Det er, hvad vi sammen skal udforske på konferencen Rethink Tourism X Outdoor den 9. oktober 2024.
 
📆 Dato: Onsdag den 9. oktober 2024
🕰️ Tid: Kl. 08.30-15.00
📍 Sted: Gorilla Park i Svendborg
💰 Pris: Gratis

 
 

Mere nyt fra Fyn og Øerne 👇

Lonely Planet anbefaler Odense og Det Sydfynske Øhav 💥
Lonely Planet har lavet en liste over "8 best places to visit in Denmark". Odense med H.C. Andersens Hus og Storms Pakhus er med på listen. Det samme er øhop i Det Sydfynske Øhav.
 
 
 
Museum Odense har fundet kæmpe vikingegravplads øst for Odense 🦴
Museum Odenses arkæologer har fundet mere end 50 usædvanligt godt bevarede skeletter gravlagt med genstande, der rækker langt uden for landets grænser og som bekræfter, at vikingerne rejste langt for at handle. Gravpladsen er en af de største vikingegravpladser fundet på Fyn.
 
 
Henrik Neelmeyer indtrådt i bestyrelsen for DKNT 👏🏻
Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov, er trådt ind i bestyrelsen for Dansk Kyst- og Naturturisme. Vi ønsker tillykke med udnævnelsen og er glade for, at en fynsk kapacitet inden for turisme og oplevelseserhverv er trådt ind i DKNT-bestyrelsen.
 
 
Danmarks Jernbanemuseum certificeret som Green Attraction 🚂
Danmarks Jernbanemuseum har opnået Green Attraction-certificeringen, hvilket markerer en vigtig milepæl i museets bæredygtighedsindsats. Certificeringen anerkender museets dedikation til at minimere sin miljøpåvirkning og fremme bæredygtige løsninger i driften og formidlingen. 
 
 
CLAY præsenterer nyt keramisk eventyr 🏺
CLAY Keramikmuseum åbner 13. oktober igen dørene for en stor international satsning: Lucie Rie: The Adventure of Pottery. Den østrigsk-engelske keramiker Lucie Rie (1902-1995) er en af de mest indflydelsesrige keramikere i det 20. århundrede, og udstillingen på CLAY er den første og største visning af hendes værker i Danmark. Udstillingen forventes at trække keramikinteresserede gæster fra hele verden til Middelfart og Fyn.
 
 
Tysk rejsemagasin forelsket i Ærø ❣️
Det tyske rejsemagasin MERIAN har udsendt en rejseadvarsel om Ærø og Det Sydfynske Øhav på grund af dramatisk fare for afhængighed! Læs de to journalisters beretning om deres tur rundt på især Ærø i en Hymer vintage-camper, hvor de bl.a. gjorde stop ved Ærø Golf Klub.
 
 
Frameld nyhedsbrev