Mød Pernille Tranberg og Joshua Ryan-Saha på årets Rethink Tourism
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Turismeudvikling: Cykelturisme og nye ambitiøse projekter på Fyn og Øerne

Cyklister ved Fyns Hoved i solnedgangen
Foto: Cyklister ved Fyns Hoved. Daniel Villadsen Photography.
 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop givet penge til 14 turismeprojekter, der skal styrke udviklingen i dansk turisme. Pengene kommer fra destinationspuljen, og der er i alt uddelt 57,3 mio. kr.
 
Bike Island Fyn, vores mangeårige cykelturismeindsats på destinationen, har fået en saltvandsindsprøjtning på 2,1 mio. kr. og bliver opgraderet til version 3.0. Pengene skal bruges på at koble et planlagt cykelnet med turismeindsatsen, turisterne og erhvervet. Der skal bl.a. udvikles tematiserede turforslag og digitale cykeloplevelser, og turismeaktørerne skal oplæres i at udnytte netværkets kommercielle muligheder.
 
Det betyder, at Fyn og Øerne fortsat vil være i front, når det handler om cykelturisme, og at vi vil blive ved med at stræbe efter vores mål om at være Nordeuropas mest eftertragtede cykelferiedestination. 🚴🏻🏰
 
Destination Fyn med i 5 projekter 👏🏻
Det er dog ikke kun Bike Island Fyn-projektet, som har trukket udviklingsmidler til Fyn og Øerne. Vi er med i yderligere 5 projekter, som i alt er blevet beriget med mere end 24 mio. kr.
 
Det drejer sig om 👇🏻
 
💰 MeetDenmarks projekt om værdifulde møder, der skal tiltrække internationale kongresser inden for vores styrkepositioner.
💰 Dansk Kyst- og Naturturismes projekt om udvikling af stærke kulturdestinationer i kyst- og naturturismen.
💰 Turisme for alle-projektet, som skal undersøge og realisere det uudnyttede markedspotentiale i tilgængelig turisme.
💰 Projektet Bæredygtige destinationer i praksis, som skal sætte gang i konkret klimahandling på tværs af de 16 destinationsselskaber.
💰 Moving Destin(Al)tions, som vil bringe kunstig intelligens i anvendelse i turismesektoren.
 
   

Mød Joshua Ryan-Saha på Rethink Tourism 2024

Joshua Ryan-Saha
 
Skotland anvender AI til at forudsige tendenser og besøgstal, så de kan understøtte en bæredygtig turismeudvikling – hvad enten det er antallet af besøgende i Edinburgh eller på Craigmillar Castle, the power of google trends eller Taylor Swift-effekten. 💥

På vores årskonference Rethink Tourism kan du møde Joshua Ryan-Saha, der er director of Traveltech ved University of Edinburgh’s Futures Institute, hvor han leder anvendelsen af data-driven innovation inden for turisme-, rejse-, hotel- og festivalsektorerne.

Joshua deler gavmildt ud af sin viden om brugen af AI i turismesektoren i Skotland og har en masse konkrete eksempler på anvendelsen af AI i turismens verden med til os.

Joshua Ryan-Saha er en af hovedtalerne på årets konference, men du kan også møde ham senere på dagen på et af vores learning labs. Her har du mulighed for at spørge ind og drøfte nogle af de emner, han bringer på banen i sit oplæg.
 
Endnu ikke tilmeldt årskonferencen Rethink Tourism 2024? 👉 Tilmeld dig her
 

Nye medlemmer: 9 fynske golfklubber

Golfbane i solnedgang
 
Velkommen til Barløseborg Golfklub, Bogense Golfklub, Golfklubben Lillebælt, Great Northern Golf Club, Odense Eventyr Golf Klub, Odense Golfklub, Sct. Knuds Golfklub, Svendborg Golf Klub og Vestfyns Golfklub som medlem af Destination Fyn. ⛳

Vi er i disse år vært for hele tre internationale golfturneringer på Fyn. Serien af golfevents kulminerer i 2026 med DP World Tour turneringen Danish Golf Championship på Great Northern i Kerteminde. 

Vi har en ambition om at benytte serien af golfevents som løftestang i tiltrækningen af golfturister til Fyn og Øerne og samarbejder i den forbindelse med de fynske golfklubber om markedsføring af det fynske golfprodukt. Hele 9 klubber har ønsket at tage aktivt medejerskab på tiltrækningsindsatsen med et medlemskab af Destination Fyn. Velkommen til! 💙

Du kan høre mere om den fynske golfturismeindsats på et af vores learning labs ved vores årskonference Rethink Tourism – eller læs mere her 👉 Tiltrækning af golfturister
 

Vidste du...? 💡

At en golfturist typisk har et dobbelt så højt døgnforbrug som andre turister på deres ferie? 🏌🏻

Faktisk viser tal fra Skotland, at golfturister bruger mere end 4 gange så meget som andre turister der, hvor de er på ferie.

Kilde: DP World Tour & VisitScotland
 

Mød Pernille Tranberg på Rethink Tourism 2024

Pernille Tranberg
 
AI-bølgen drøner derudaf, og de økonomiske kræfter skubber på, men glemmer måske at fortælle om bagsiderne og de etiske dilemmaer ved brugen af generativ AI. ❤️‍🔥

På årets Rethink Tourism kan du møde Pernille Tranberg, der er journalist, klummeskribent på Politikken, underviser i AI- og dataetik, medlem af regeringens ekspertgruppe om tech giganter og medstifter af DataEthics.eu

Pernille taler, underviser og rådgiver om dataetik, dataforståelse, datademokrati og digitalt selvforsvar, og på Rethink Tourism vil hun nuancere debatten med et etisk perspektiv på brugen af AI. Hun sætter fokus på bagsiden af medaljen, hvor du skal være opmærksom, og hvordan du kan forholde dig til den udvikling, der finder sted lige nu om ørene på dig.

Pernille taler på konferencen, deltager i paneldebatten ”Signe & AI Monopolet”, og så glæder hun sig til at drøfte AI-etik med dig på et af konferencens learning labs.
 
Har du tilmeldt dig årskonferencen Rethink Tourism 2024? 👉 Tilmeld dig her
 

Meget mere fra Fyn og Øerne 👇

Fem fynske badesteder med på liste over gode vinterbadespots 🌊  
Fem badesteder i Faaborg-området er kommet på den nationale liste over steder, hvor det er særligt rent og sikkert at vinterbade. Listen er udarbejdet af Friluftsrådet, og alle steder på listen får kvalitetsstemplet "Vinterbadepunkt". De fem badesteder er Faaborg Havnebad, Nab Strand, Klintestranden, Horne Sommerland og Faldsled Strandpark.       
 
 
Endnu en international anerkendelse til Museum Odense  🏆  
Carl Nielsen Museet har vundet den internationale museumspris Micheletti Award for deres betydningsfulde arbejde med at bringe Carl Nielsens imponerende arv til live. Prisen indstilles af European Museum Academy og opfattes som museumsverdenens svar på en Oscar. Stort tillykke til Museum Odense!
 
 
"Fra Gade til By" vinder Byplanprisen 2024 🎉
Odense Kommune har vundet Byplansprisen 2024 for projektet "Fra Gade til By". Odense by har i de seneste år gennemgået en kæmpe forandring. Den tidligere trafikerede Thomas B. Thriges Gade er i dag forvandlet til en levende, dynamisk bymidte, hvor der er plads til at give nyt liv og rammer for byens borgere og besøgende.  
 
 
Baggårdteatret nomineret til en Prix Audio! 🎧  
Prix Audio er Danmarks mest prestigefyldte pris inden for radio, podcast og lydproduktion. Det er derfor en kæmpe anerkendelse, at Baggårdteatret er blevet nomineret i kategorien Årets Fiktive Fortælling med deres nyeste lydvandring “Vi, de druknede” - usynligt teater i Marstal. Vi krydser fingre for Baggårdteatret!
 
 
30 tips til efterårsferien på Fyn og Øerne 🍂
Efterårsferien er lige om hjørnet! Guide dine gæster til alt det lækre, som Fyn og Øerne har at byde på i efteråret. Hvad enten dine gæster er til at nyde årstiden udenfor, fordybe sig i kulturelle perler, smage deres vej fra gårdbutikken til æbleplantagen - eller skabe de bedste barndomsminder. Du finder vores bedste tips til efterårsferien på Fyn og Øerne lige her - del dem med dine gæster!
 
 
Frameld nyhedsbrev