2 priser for bedste værtskab til Odense 🏸 Ved BWF World Tour Host Awards i Kina gik to af de fem priser til danske VICTOR Denmark Open 2024 i Odense. Det drejer sig om priserne for Best VIP Experience and Hospitality og den prestigefyldte Best Player Experience, der må betegnes som hovedprisen ved uddelingen.
Nyt designhotel til Odense 🏨 Transformationen af det gamle baneområde i Odense er i fuld gang. Det bliver den landsdækkende koncern Bühlmann Hotels, der skal drive områdets kommende designhotel, The Station, som kommer til at rumme 179 værelser, restaurant og en eksklusiv rooftop-terrasse.
VisitDenmark lukker markedskontoret i Kina 📍 Vi har et tæt samarbejde med VisitDenmark omkring den internationale markedsføring og strategiske prioritering af markederne. Lukningen af VisitDenmarks markedskontor i Kina betyder derfor også, at vores aktiviteter i Kina ophører fra årsskiftet. Gæster fra Kina er naturligvis fortsat velkomne på Fyn og Øerne!
Ny turistdirektør i Kerteminde 🎉
Jane Dam er blevet udnævnt som ny direktør for Erhverv & Turisme i Kerteminde (ETKerteminde) efter at have fungeret som konstitueret direktør siden januar.
Nordfyn bliver vært for stor international golfturnering ⛳ Den fynske golfraket får en bredere affyringsrampe, når Bogense Golfklub bliver vært for den danske afdeling af Challenge Touren 2025. Samtidig bliver Sankt Knuds Golf Klub i Nyborg vært for showmatchen Players Foundation Charity, der afvikles som optakt til det store slag i Kerteminde i 2026.
Last call: Søg Hub for Innovation in Tourism's acceleratorforløb 🚀
Individuel ekspertrådgivning, indsigt i turismemarkedet og større netværk. Lyder det som noget for dig og din startup? Så grib chancen og søg ind i Hub for Innovation in Tourism’s acceleratorforløb. Ansøgningsfrist: 29. januar 2025.
|