Fyn skal mærkes, smages og høres på Heartland
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Postkort, perler, brunsviger og Fyn Collins – sådan mærker man Fyn på årets Heartland Festival 💙

Fyn skal det være-tatoos
 
På årets Heartland Festival sætter vi spot på alt det særlige, hyggelige, overraskende og lækre, Fyn og Øerne har at byde på. #Fynskaldetvære er rammen.
 
De næste tre dage sætter vi spot på alt det særlige og hyggelige, Fyn og Øerne har at byde på, i vores hyggelige lounge under trækronerne på årets Heartland Festival. 🌳 
 
Her har vi skabt en lille oase, hvor gæsterne kan komme ned i gear, slippe kreativiteten løs og nyde essensen af alt det, Fyn og Øerne byder på – og give det videre. I løbet af festivalen inviterer vi også gæsterne på både Smagen af Fyn og Lyden af Fyn.

Det byder vi festivalgæsterne på i Destination Fyns Heartland-lounge:
💌 Send årets festivaloplevelse videre i et old-fashioned postkort fra Fyn og Øerne til én, du holder af.

📿Spred god karma med et hjemmelavet friendship bracelet. Lav et armbånd til dig selv – eller giv det videre.

🖌️ Få en #Fynskaldetvære-tattoo.

Alle, der besøger vores lounge og tager del i en af aktiviteterne, bliver belønnet med et lod fra vores fynske tombola, der bugner med generøse præmier fra vores mange partnere. Tak til alle, der har bakket op og doneret præmier! 💙🙏

📆 Torsdag kl. 15 inviterer vi festivalgæsterne på Smagen af Fyn. Det indebærer smagen af både rygeost, brunsviger og syrener, og så er der intet mindre end verdenspremiere på den nye fynske cocktail Fyn Collins, der dufter og smager af fynske syrenhegn på en solvarm forårsdag. 🪻 
 
Alle, der kigger forbi til vores Smagen af Fyn-event, får mulighed for endnu mere smag af Fyn. Der er nemlig to billetter til Faaborg-Midtfyns langbordsmiddag om fredagen på højkant. 

📆 Lørdag kl. 15 inviterer vi festivalgæsterne på Lyden af Fyn. Her får vi besøg af Kirstine Boas, der byder på viden om og smagsprøver på den syngende fynske dialekt, når hun fortæller om sit arbejde med at undersøge brugen af dialekt blandt fynske unge og læser op fra ”Kirstines ABC på fynsk”.

Skal du på Heartland, så kig forbi! 🙌

Du finder Destination Fyns lounge på Lowland til højre for slottet. 🏰
 

Vidste du...? 💡

At 53 % af Heartland-gæsterne i 2024 var fra Sjælland?
 

Fynsk Heartland-lounge skal give festivalgæster appetit på mere Fyn og Øerne

Fyn skal det være-kampagnen på outdoorstandere
 
Destination Fyn jagter drømmen om flere turister fra København og Nordsjælland, når der fra torsdag er dømt festival på Egeskov. 🏮

Fyn skal tiltrække flere besøgende fra København og Nordsjælland. Det er en klar ambition i den fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne, som blev lanceret for et år siden i riddersalen på Egeskov, som i disse dage lægger græs til Heartland Festivalen.

Netop københavnere og nordsjællændere er godt repræsenteret på Heartland – faktisk udgør de halvdelen af festivalgæsterne. Derfor gør vi i år en indsats for at vise dem alt det lækre, Fyn og Øerne har at byde på. Fordi vi er overbevist om, at mange af festivalgæsterne har appetit på meget mere fynsk lækkerhed.

Rammesætningen for vores aktivering på årets Heartland Festival er ”Fyn skal det være”. Hermed bygger vi videre på forårets kampagne, som har kørt digitalt og som outdoor i netop København og på Nordsjælland. Håbet er, at ”Fyn skal det være”-payoff’et skaber genklang hos målgruppen og bundfælder sig, så de inspireres til at komme tilbage til Fyn og Øerne efter endnu mere af det lækre og unikke, vi har at byde på. 🏝️
 

Vidste du...? 💡

At et af pejlemærkerne i den fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne er, at det danske marked skal udvides?
 
Turisterne uden for regionen skal udgøre mindst 16 pct. af de gæster, der besøger Fyn, i stedet for 12 pct., som var udgangspunktet i 2023.
 
Det er særligt gæster fra hovedstadsområdet, der er i kikkerten, fordi der vurderes at være et særligt stort potentiale her. 
 

Stor nordisk fodboldkonference til Odense i 2028

Fodbold-konference

Med en veloverstået fodboldlandskamp i Odense frisk i erindring, ser vi frem mod endnu et stort fodboldøjeblik på Fyn – denne gang med fokus på forskning og faglighed. ⚽
 
I 2028 bliver Odense nemlig vært for The 3rd Nordic Football Research Conference, hvor op mod 400 fodboldforskere og praktikere fra hele Norden mødes for at dele viden og nye perspektiver på fodboldens udvikling.
 
Institut for Idræt og Biomekanik på SDU er vært for konferencen i tæt samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen.
 
Odense styrker sin position som konference-by 
Med konferencen cementerer Odense og Fyn endnu en gang sin rolle som attraktiv destination for internationale fagkonferencer.
 
Det er konferencer som denne, der trækker viden og beslutningstagere til byen, fylder hotellerne og skaber aktivitet hos alt fra mødevenues til restauranter og transportleverandører. 👏
 
Destination Fyn og City of Odense bidrager aktivt til planlægningen og sikrer, at byens værtskab står skarpt – både fagligt og praktisk – når de internationale gæster ankommer.

Havetips og drömsemester: Sådan markedsfører vi Fyn og Øerne til svenskerne

Familjeliv på Fyn
 
Vores svenske forårskampagne med advertorials på Aftonbladet nåede ud til 28.075 læsere. 98% af dem svarede ja til, at artiklen gav dem lyst til at rejse til Danmark. ✅

Vi samarbejder tæt med VisitDenmark om markedsføring på nærmarkederne. På det svenske marked er vi en aktiv del af en stor kampagne med et budget på 3,5 mio. kr. En del af kampagnen har fokus på kyst og natur, som svenskerne særligt rejser for. I den sammenhæng fungerer vores kampagne som en målrettet og lokalt forankret indsats, der konkretiserer Danmarksbudskabet med levende fortællinger og stærke cases fra Fyn og Øerne.
 
Derfor blev vores destinationsindsats med Fyn og Øerne placeret strategisk i slipstrømmen af VisitDenmarks brandingkampagner – for at forstærke rækkevidden og relevansen. 
 
To velvalgte cases fremhævede det særlige ved Fyn og Øerne:

🦀 Upptäck den magiska sagoön Fyn
Målrettet børnefamilier. Artiklen viste Fyn og Øerne som en eventyrlig, tryg og familievenlig destination, især takket være interviewet med indehaver af Solbjerggaard Bed and Breakfast, Marie-Louise Krause.
👉 Familjeliv på Fyn: Drömsemester på danska

☘️ Trädgårdsgurun tipsar
Målrettet par og vennegrupper. Den svenske haveprofil Hannu Sarenström delte sine personlige tips til det sydfynske øhav og Langeland.
👉 Trädgårdsgurun tipsar: Drömsemester på danska

Kampagnens resultater kan ses på Medlemsportalen (kun adgang for medlemmer af Destination Fyn)
  

Pressebesøg: Langeland rundt på knallert, til hest og i gummistøvler

Jessica Blank på Langeland
 
Der blev sat spotlight på Langelands mange autentiske naturoplevelser på et pressebesøg, som på fineste vis illustrerer, hvad et samarbejde mellem Destination Fyn og et lokalt visitkontor kan føre til.
 
I sensommeren sidste år besøgte den tyske journalist Jessica Blank Langeland. Hun boede hos Joan i hyggelige AnnaHus og besøgte øen for at få inspiration til en artikel til det tyske magasin Auto & Reisen fra ARCD, som har et oplag på 160.000.
 
Jessica Blank oplevede øen fra hesteryg med Turridning Langeland, mødte de vilde heste og udforskede naturen på egen hånd. Sammen med Birgit fra VisitLangeland var hun også på knallerttur forbi bl.a. Oehlenschlägers Bøg, Naturdestination Skovsgaard og de Medicinske Haver. 🐎🛵
 
Der kom en rigtig flot artikel ud af besøget med fokus på Langeland som en autentisk og naturrig destination:
 
 

Hvordan gør AI en forskel i turismebranchen?

Promto fra 4 sider på gul baggrund
 
Invitation til 3 gratis online-sessioner om, hvordan kunstig intelligens kan skabe nye muligheder i turismen i praksis.

Her i juni inviterer vi til tre korte og inspirerende online-sessioner, hvor du får mulighed for at få indblik i konkrete eksempler på, hvordan AI allerede nu gør en forskel i turismebranchen – og hvordan andre bruger det i deres daglige arbejde.

Samtidig giver vi dig en forsmag på, hvad du kan forvente af AI-pilotforløbene i Moving Destin(AI)tions, som starter til efteråret, og som fynske turismevirksomheder har mulighed for at deltage i gratis. Endelig løfter vi sløret for nogle indsigter om brugen af AI i dansk turisme. 💡

Du kan tilmelde dig ét, to – eller alle tre online-sessioner. De afholdes i tidsrummet 9:00-10:00. Vælg det eller de inspirationscases, du gerne vil høre:

12. juni → Thomas McGarry, Holiday Extras
Sådan arbejder et af Europas største rejseserviceselskaber strategisk med AI – og hvordan det påvirker både gæster, medarbejdere og forretningen.
 
19. juni → TBA: Brussels working with an ”AI Museum Translator”
Hvordan organisationer i turismen arbejder med AI.
 
26. juni → Michala Svane, Royal Unibrew og tidl. Tivoli
Du har måske hørt om digitale ansatte – men hvad betyder det egentlig i praksis?
 
 
Pssst…! Fik du ikke svaret på vores spørgeskemaundersøgelse, vil vi stadig meget gerne høre fra dig. Gå til spørgeskemaet
 
Hvis du har spørgsmål til online-sessionerne eller projektet Moving Destin(AI)tions, så kontakt projektleder Lone Bjerring 📩 lob@destinationfyn.dk 📲 23641942.
 
Frameld nyhedsbrev