Food Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Food Fyn
Det Fynske Spisekammer

Kina-Klynge Kick-off

Kina har fået øjnene op for danske kvalitetsfødevarer, og flere og flere fynske virksomheder har allerede produkter på det kinesiske marked eller påtænker det. Derfor har vi hos Food Fyn valgt at etablere en fynsk Kina-klynge, som er et professionelt netværk for fynske fødevareproducenter med interesse for eksport til Kina. Netværket skal gøre vejen til Kina nemmere gennem vidensdeling og fælles tiltag, der potentielt også kan sænke eksportomkostningerne. 

Kina-klyngen indvies officielt 30. september til det første netværksmøde. Klyngens aktiviteter bliver også sat i forbindelse med badminton-turneringen Yonex Denmark Open 2016 i oktober, som har stor bevågenhed i Kina. Her arrangerer Food Fyn i samarbejde med Sport Event Fyn en Foodtour rundt på Fyn til virksomheder som gerne vil eksportere til Kina. Foodtouren er målrettet fynske fødevareproducenter og kinesiske distribituører og investorer. Er du interesseret i at høre mere om Kina-klyngen, kan du kontakte forretningschef Mads Asbild på tlf.: 51 46 45 69 eller mail mkasb@udviklingfyn.dk.

Det Fynske Spisekammer - En opdatering

Det Fynske Spisekammer har været online og oppe og køre siden juni. Nu skal der lægges kræfter i markedsføringen af webshoppen og vores mange fynske fødevarer og lokale smagsoplevelser. Udover at handle kan besøgende på siden nemlig læse mere om de fynske producenter, hvor man kan besøge dem og hvad man kan opleve der. Vi håber, I vil være med til at sprede budskabet om webshoppen på jeres sociale medier eller hjemmeside, så vi sammen kan fortælle historien om de mange fantastiske fødevarer, vi har på Fyn. Billeder mm. kan rekvireres fra billedmappen 'Presse' på facebook. Har I input til produkter eller lignende til hjemmesiden, så kontakt endelig Mette Mathiasen på tlf.
51 55 53 87 eller mema@udviklingfyn.dk

Schiøtz Prisen - hvem er bedst til at trylle med fynske råvarer?

Spis! Odense Food Festival startede i mandags og runder denne søndag ugen af med Schiøtz-prisen - et nyt initiativ, der sætter odenseanske restauranter stævne i at kokkere den bedste ret på fynske råvarer. Konkurrencen skal vise resten af Danmark at vi også på Fyn har mange passionerede og nytænkende kokke og sagtens kan være med, når det kommer til kulinariske oplevelser. Finalen om Schiøtzprisen står i Odense Rådhushal fra kl. 13-18. Læs mere om Schiøtzprisen her.

Fynske varer på hylderne i det lokale supermarked

Coop har i længere tid haft fokus på at få flere lokalvarer på hylderne, og nu kan du endelig finde lokale, fynske produkter samlet under konceptet 'Her fra egnen' i din lokale Super Brugsen. Coop har i første omgang haft fokus på at udrulle konceptet i de fynske butikker men vil igennem den næste tid rulle konceptet ud i resten af landet. Vil du med på hylden under lokalvare-konceptet så kontakt forretningsudvikler Jesper Larfort på tlf. 51 21 01 18 eller mail jebla@udviklingfyn.dk.
Frameld dig nyhedsbrev