Vis nyhedsbrevet i en browser
Odense Robotics - Frontier for Robotics technologies
Investor topmøde: Robot-business laves i Odense
På onsdag samles 40 nationale og internationale investorer med blikket skarpt rettet mod 15 danske robotvirksomheder, der søger investorkapital og skal fortælle investorerne, hvorfor netop deres virksomhed er en god investering.  
Og når robotter er overskriften, er det kun naturligt, at det foregår i Odense, hvor Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi meget apropos lægger lokaler til.   
Investor Summit er kulminationen af 1½ års arbejde for at synliggøre Odense og Fyns styrker på robotområdet og tiltrække kapital. Invest in Odenses, investeringsmanager, Michael Hansen, er primus motor for ’investor topmødet’. Han mærker meget stor interesse fra investorerne og tror på, at flere af de kapitalsøgende virksomheder kan indfri forvetningerne om stort vækstpotentiale.  
 
Læs også dr.dk's artikel om det strategiske arbejde, Invest in Odense gør for at tiltrække investorkapital  Odense som knudepunkt for teknologivirksomheder 
Schunk Inteq
Robot Nordic
Tre nye virksomheder til robot-klyngen
Virksomhederne Schunk Inteq A/S, Hannemann Engineering og Robot Nordic har alle valgt at åbne en afdeling eller hovedkontor Forskerparken i Odense. Der er tre helt konkrete eksempler på det arbejde, som Odense Robotics og Invest in Odense gør for at tiltrække nye virksomheder til robotklyngen i Odense. Triple-win -  for både virksomheder, klyngen og byen.  
Stærk styregruppe skal sætte retningen for Odense Robotics 
Odense Robotics har netop nedsat en styregruppe – et stærkt hold, bestående af nogle af de mest toneangivende personer i det fynsk robot- og automationsmiljø. I styregruppen sidder:  
  • Henrik Anker, CEO, Gibotech
  • Esben Østegaard, CTO, Universal Robots
  • Jørgen Flemming Ladefoged, CEO, Effimat Storage Technology
  • Jens Kristian Damsgaard, Science Ventures Denmark A/S
  • Kasper Hallenborg, leder af Mærsk McKinney Møller Instituttet, SDU
  • Kurt Nielsen, chef for Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi
  • Derudover to repræsentanter, som udpeges af Odense Kommune  
Styregruppen skal være med til at sætte den strategiske retning for de fremtidige indsatser i klyngen, Odense Robotics, og vi glæder os til at få deres sparring og rådgivning på vores arbejde. Forretningschef i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen, deltager og faciliterer alle møder, men har ikke selv stemmeret. StartUp Hub’en har i forvejen sin egen styregruppe – eller et advisory board – som afgør hvilke virksomheder, der bliver optaget. Se boardet her.  
Odense Robotics er da en klynge, ikke?
Svaret er ”jo, i almen forståelse af ordet, men endnu ikke efter EU-standard”. Derfor arbejder vi i teamet bag Odense Robotics i øjeblikket på at blive certificeret som sekretariat for den fynsk robotklynge, og vi ser, at der er potenatiale for den højeste grad af certificering: guld.
En certificering vil cementere Odenses og Fyns internationale position som centrum for robot- og automationsteknologi, og det vil give lettere adgang til samarbejde, forretning, forskere, politiske beslutningstagere, arbejdskraft og udveksling med de øvrige eksisterende robotklynger i verden. Virksomheder på Fyn oplever i dag, at et tilhørsforhold til ’robotklyngen på Fyn’ har øget interesse fra investorer, udenlandske jobansøgere, givet adgang til nye samarbejder og kunder og har gjort det lettere at skaffe bankfinansiering til investeringer i egen virksomhed. Certificering kræver en tilkendegivelse fra deltagerne i klyngen om, at man opfatter sig som en del af miljøet, og derfor har vi sendt en kort formular ud til virksomheder og samarbejdspartnere om at tilkendegive tilhørsforholdet. Tilkendegivelserne strømmer ind, hvilket bekræfter os i, at vi er på rette spor Læs mere om fordelene ved at være en certificeret klynge
Nyt fra StartUp Hub'en
KUBO vinder websummit
KUBO på world tour -  vinder pitch ved Web Summit
Hvordan føles det at pitche sit produkt og forretningskoncept foran 15.000 publikummer? - OG løbe med hovedpræmien - uden faktisk at være klar over, at præmien er 100.000 Euro? Det kan Tommy Schou Lund Outzen svare på, for han prøvede det forrige uge på Europas største tech-messe, Web Summit i Lissabon. Godt gået!
Men ingen grund til at hvile på laurbærene - Lissabon var bare første stop i en måned lang 'turné' for de tre stiftere af KUBO. Sidste uge deltog de i en uges bootcamp, ScalieIt Ignite i Silicon Valley, hvor de via Innovation Centre Denmark fik mulighed for at få feedback fra garvede iværksættere, og kontakt til verdens førende it-virksomheder. Se KUBOs videodagbog og hør, hvad de tog med sig fra 'dalen'.
Turnéen går videre til London, hvor de deltager i pitch-workshop og slutter i Helsinki til Europas førende startup event, Slush, hvor Tommy har endnu en mulighed for at overhale alt og alle med sit pitch.
KUBO vinder websummit
Robot At Work: Fra koncept til teknologi
Robot At Work er en af de fem virksomheder i Odense Robotics’ StartUp Hub, og deres udvikling er efterhånden ved at tage fart. Da de gjorde deres indtog i Hub’en var de på konceptstadiet, men deførste tests er lavet og konceptet tager form.
Nordbo Systems har gang i salget
Virksomheden er i fuld gang med at implementere to picker-celler til et norsk firma og har leveret tilbud til en række andre interesserede købere. I denne uge udstiller Nordbo Systems på DIRA Roadshow, som slutter i dag på Teknologisk Insitut i Odense. 
Troels Lund Poulsen besøger Odense Robotics Startup Hub
Troels Lund Poulsen vil understøtte robotklyngen
Erhvervs- og Vækstminister, Troels Lund Poulsen besøgte for snart et par uge siden Teknologisk Institut, hilste på virksomhederne i StartUp Hub’en og fik en rundvisning på Universal Robots, hvor han også mødtes med en række aktører fra robotklyngen. Og minsteren vil gerne understøtte virksomhedernes vækst – det kunne man se af denne video han efterfølgende lagde på twitter.  Han opfordrede Odense Robotics til at komme med konkrete forslag til, hvordan stat, region og kommune kan bidrage til at løse nogle af udfordringerne omkring kvalificeret arbejdskraft. Listen er på vej.
Jobbanken ”on the road”: Studerende er interesserede i robot-praktikpladser
DIRA er på Roads Show i hele landet i denne uge. Og Odense Robotics er med for at promovere Job Bank og alle de gode karrieremuligheder, der findes blandt robot- og automationsvirksomhederne på Fyn. Studerende er hyppige gæster på standen, og de er ud over jobs også interesserede i at finde praktikpladser i robotvirksomheder. Derfor yder Odense Robotics også den service at skabe forbindelse mellem studerende og mulige praktikvirksomheder i klyngen.
Sidder du i en virksomhed, som er interesseret i at få en studerende praktik, så kontakt Alexandra Worede med oplysninger om, hvilke kvalifikationer praktikanten skal have, og hvilke opgaver der skal løses. Det er en god måde at få nye medarbejdere ind i virksomheden og se kandiatater an. Det samme gælder projektsamarbejder, som vi også gerne formidler.
 
Du har mulighed for at møde Odense Robotics og mere end 30 andre udstillere på et brag af en Road Show-finale i dag på Teknologisk Institut – tilmeld dig her.
Jens Cortsen SDU - Smooth Robotics
Endnu en SDU-forsker starter egen robot-virksomhed
Jens Cortsen, maskinarbejder, ingeniør og forsker ved Mærsk McKinney Instituttet på Syddansk Universitet har netop etableret virksomheden Smooth Robotics, som tilbyder en læringsvillig robot, der lærer af at følge svejserens bane hen over metallet.
Det skriver metal-supply.dk  og SDU.dk
Egatec bliver forhandler af Comau´s robotter
Fra 1. november 2016 er Egatec A/S blevet udnævnt som forhandler af robotter fra den italienske robotproducent Comau, som omfatter salg og support af alle Comau´s robotløsninger i Danmark, Norge og Island.
Læs mere her
Artikler om den fynske robotklynge
Initiativerne omkring den fynske robotklynge bliver bemærket og omtalt flittigt. Vi har samlet nogle af eksemplerne her for at give et indblik i, hvad der rør sig. 
Du kan læse:
Om produkterne og virksomhederne
Om robot-business:
Fredag den 25. november kl. 10:00
Åbent hus ved Teknologisk Institut - Robotteknologi
Sted: Teknologisk Institut - Robotteknologi, Forskerparken 10F, 5230 Odense M
Teknologisk Institut - Robotteknologi slår dørene op den 25 nov.
Udstillere på DIRA Roadshow vil udstille også her, og der vil være mulighed for at opleve de mange robotter der til dagligt udgør det store robotcenter i Odense.
Tilmeld dig her 
Fredag den 25. november kl. 14.00-14.45 
Industri 4.0 - overblik
Sted: Fra din PC.
Gratis webinar.
Industri 4.0 - hvad indeholder konceptet, og hvilken betydning kan det få i vores virksomhed? Få 45 minutters introduktion til Industri 4.0 herunder et overblik, cases og trends indenfor produktionsindustrien med speciel fokus på SMV, og hvordan de kan få udbytte af Industri 4.0. På webinaret besvares følgende spørgsmål, hvad er byggestenene i Industri 4.0 og hvordan får I påbegyndt jeres Industri 4.0 strategi?
Onsdag den 30. november kl. 13.30-19.15
Investor Summit Odense
Sted: Teknologisk Institut. Forskerparken 10F. 5230 Odense M
“A half-day event about bringing the most promising funding seeking companies within robotics and active investors closer together. “

The role of Invest in Odense is  to be the crucial point between the companies and capital. The overall aim of this first summit is to develop a closer relation between active investors and Robotic growth companies, while also providing insight into the unique ecosystem of robotics in Odense.

Torsdag den 1. december kl. 14.30–17.30 
Gå-hjem-møde: Se Teknologisk Instituts droneprojekter
Sted: Teknologisk Institut. Forskerparken 10F. 5230 Odense M
Teknologisk Institut giver en rundvising hvor du bla. kan se eksempler på sensorteknologi, som Teknologisk Institut tror kan være med til at flytte på dronernes anvendelse inden for bl.a. landbruget og byggeriet.
Tirsdag den 6. december kl. 12.30–16.30
Temadag: Robotteknologi i byggeri
Sted: Teknologisk Institut. Forskerparken 10F. 5230 Odense M
Dansk Arkitektur og Teknologisk Institut har sammensat et program hvor du vil blive inspireret af iværksættere, der har sammenkoblet teknologi og byggeri. Du vil høre om de seneste tendenser inden for byggeriet og der vil være en rundtur i Robotcentrets faciliteter.
Tirsdag den 6. december kl. 14.00-18.00
Hvilke investeringer i Industri 4.0 skaber den største effekt?
Sted: Teknologisk Institut. Forskerparken 10F. 5230 Odense M
Innovationsfonden ønsker dit bud på, hvordan investeringer i Industri 4.0 skal tegne fremtiden.
Onsdag den 7. december kl. 15.00–16.00
Workshop: Talentprogram for automationsteknologer
Sted: Erhvervsakademiet Lillebælt. Seebladsgade 1. 5000 Odense C   
Talentudvikling sker i samarbejdet mellem uddanelsesinstitutioner og virksomheder. Vær med til at definere hvorledes talentprogrammet for kommende automationsteknologer skal se ud.
Torsdag den 8. december kl. 08.30–16.00
Simulering i 3D giver automation ny dimension
Sted:  DTU Anker Engelunds Vej. bygn.101. 2800 Kgs. Lyngby
3D værktøjer til simulering er nu så stærke, at de kan skabe enorm produktivitet og kvalitetsfordele. Konferencen tegner det helt store Industry 4.0 billede indenfor digital design, engineering og simulering samt print.
Hør om brugen af ”Digital Twins”, hvor alle produkter og udstyr både har en digital og en fysisk del, og hvordan den digitale tvilling kan bruges i udvikling. En særlig egenskab ved den digitale tvilling er, at den kan anvendes til simuleringer i hele udviklingsforløbet, og når produktet har forladt fabrikken.
Mandag den 12. december kl. 15.00-16.00
AUTOMATIONSTEKNOLOGER
Sted: Erhvervsakademiet Lillebælt. Seebladsgade 1. 5000. Odense C
Udvikling af talentprogram for automationsteknologer med henblik
på specialisering til automationsbranchen i klyngen.
• Udvikling af indhold
• Screening og udvælgelse af ansøgere
• Igangsætning af pilotforløb
• Evaluering og tilretning
Onsdag den 14. december kl. 09.00–16.00
Sted: DTU Lyngby. Mødelokale S9. Anker Engelundsvej 1. 2800 Kgs. Lyngby 
Fokus for seminaret er at dele erfaringer og den seneste udvikling fra industrien og den akademiske verden inden for områderne robust produktion, in-line kvalitetskontrol løsninger, procesovervågning, system kalibrering og sporbarhed med det mål at reducere afvigelser i produktionslinjer.
Torsdag den 19. januar kl. 16.00-18.00 
Sted: Videnbyen. Cortex Park 26. Campusvej. 5230 Odense M 
Under temaet Produktionsdanmark og Odenses rolle heri vil de tre hovedtalere, statsminister Lars Løkke Rasmussen, den nytiltrådte direktør for Universal Robots Jürgen von Hollen og Dansk Metals formand Claus Jensen, komme med deres bud på, hvad der skal til for at udvikle en moderne produktionsby, der skaber job til både kloge hænder og hoveder.
Frameld dig nyhedsbrev