Vis nyhedsbrev i browser
Konference om ballastvand
Ballastvand og markedsmuligheder
Konference om IMO’s ballastvandskonvention
 
Når ballastvandskonventionen træder i kraft den 8. september 2017, skal op mod 60.000 skibe på verdensplan udstyres med nye ballastvandssystemer. I DK er der alene op mod 1.900 skibe under dansk flag, der skal retrofittes til en samlet værdi på op til 9 mia. kr.

For at synliggøre markedspotentialet og samarbejdsmulighederne på området inviterer Danske Maritime og vi dig til en konference om ballastvand den 28. februar 2017 kl. 12-17.00 på Lindø.
 
Konferencen vil give dig en status på IMO-konventionen, sætte fokus på kravene til ballastvandsystemer, og give dig mulighed for at høre mere om, hvordan reglerne kan gennemføres og kontrolleres. Dagen vil også byde på en paneldebat mellem bl.a. DESMI, Alfa Laval, Bawat, LITEHAUZ og FAYARD, der vil diskutere muligheder i markedet og behovet for samarbejde mellem mange virksomhedstyper.
 
Deltagelse i konferencen koster 250 kr., og du kan tilmelde dig HER inden den 23. februar.
 
Se program og invitation HER.
Mød nye klyngemedlemmer
Mød nye medlemmer
Vi vil gerne gøre opmærksom på de nye medlemmer, der er blevet en del af vores voksende klynge i løbet af de sidste par måneder. Derfor vil vi gerne invitere dig til et morgenmøde, hvor du kan møde de nye ansigter, netværke og få nye kontakter. Mødet kommer til at foregå ved Steffca, som vil vise sin virksomhed frem, og du vil ved samme lejlighed få mulighed for at præsentere dig selv og din virksomhed. Mødet foregår den 8. februar kl. 8.30-10.30 i Nyborg ved Steffca. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til Mads på msras@udviklingfyn.dk inden onsdag den 3. februar. Se invitation og program.
Donsö Shipping Meet 2017
Infomøde om Donsö
Den 27. januar kl. 9-11.30 holder vi et informationsmøde om Donsö Shipping Meet på SIMAC. Der er voksende opbakning til en fællesstand på messen til september, så derfor har vi besluttet os for at invitere dig til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om standen, rammerne, prisen og hvad klyngesekretariatet kan hjælpe dig med før og under messen. Du får også mulighed for at høre om FAYARD’s erfaringer med Donsö. Messen foregår den 5.-6. september 2017, så vi har ingen tid at spilde. Indtil videre har bl.a. World Wide Workers, SH Group, COOL4SEA, Recover Nordic, Steffca og OMT udvist en positiv interesse for messen. Ønsker du at deltage på informationsmødet sammen med dem, skal du sende en mail til Dejana på dgl@udviklingfyn.dk inden fredag d. 20. januar! Se invitation og program.
NYHEDSBREV PROFIL
Navn:
E-mail:
Postnr.: Du kan rette eller opdatere din profil her