Food Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Food Fyn

Rejs kapital med crowdfunding

Crowdfunding er en særlig form for fundraising, hvor du pitcher en idé eller et projekt til et netværk af interesserede investorer. I forbindelse med crowdfunding er det typisk private og forbrugerne selv, der hjælper dig med at rejse kapital ved at investere i dit projekt. Investeringen belønnes som regel med et tilgodehavende, som eksempelvis et eksemplar af dit færdige produkt, eller et økonomisk afkast på deres investering. Netop nu kører Coop en kampagne, hvor du som producent kan pitche din idé til forbrugerne på hjemmesiden Coop Crowdfunding og rejse penge til din startkapital. Se hjemmesiden her, hvor idéer og projekter spænder over indsamling af kapital til etablering af ny frugtplantage og økologisk whiskyproduktion til udvidelse af den lokale SuperBrugsen og omlægning af mælkeproduktion til græsmælk. 

Storms Pakhus - Ansøgningsskema til stader er nu online

Vi kan næsten ikke vente til at det nye streetfoodmarked åbner i Storms Pakhus denne sommer. Målet er, at det 3000 m2 gamle Pakhus skal fyldes op med 50 stader, hvoraf ca. 24 vil være madboder og 6 af dem barer. Som stadeejer har du ingen fast husleje men betaler 20% af din omsætning til Storms Pakhus for kompensation, forbrug og markedsføring. På madmarkedets nye hjemmeside kan du nu læse meget mere om de dogmer, der gør sig gældende for stadeejere, eller du kan gå direkte til ansøgningsskemaet lige her.

Det Fynske Spisekammer: Se hvem der er med

Det Fynske spisekammer har nu rundet mere end 40 fynske leverandører fordelt på Fyn og Ærø, men vi er stadig på udkig efter flere - i særdeleshed leverandører af frugt og grønt til erhverv. Er det dig eller en du kender, så giv gerne et prej. Grundet stort vækstpotentiale vil erhverv fremadrettet være et særligt fokusområde i vækststrategien for Det Fynske Spisekammer. Vi har dog fortsat fokus på private også og vil derfor blandt andet igen være at finde på dette års Heartland Festival for at promovere spisekammeret og de fynske fødevarer. Klik her, hvis du vil se et oversigtskort med leverandører til Det Fynske Spisekammer.
Frameld dig nyhedsbrev