Et spritnyt initiativ for særligt innovative startup virksomheder på fødevareområdet skal være med til at kickstarte fynske startups og forkorte forløbet fra idé til udvikling. Initiativet hedder Food StartUp Hub og skal på baggrund af et samarbejde mellem Food Fyn og Kold College give fødevare-iværksættere adgang til unik branchespecifik vejledning og sparring på alt lige fra produktudvikling og markedsanalyse. Som en del af startup hub'en får du også adgang til et nøje udvalgt Advisory Board og et omspændende fynsk netværk af potentielle samarbejdspartnere. Står du klar med den gode idé? Så ansøg om en plads i hub'en allerede i dag. Alt det kræver er, at du sender os et kort pitch på dit produkt og din forretningsidé. Læs mere om hvordan du ansøger lige her.
|