Hvis du, som mange andre fødevarevirksomheder, er kommet i klemme, efter at PostNord stopper med forsendelse af fødevarer pr. 30. juni, så har du nu muligheden for at få dine varer sendt ud til dine kunder via JetPak. Det koster 65 kr. pr. kunde du skal sende til. Du skal selv levere dine produkter til et opsamlingspunkt ved Odense. Har du dog mange pakker, kan du lave en særaftale med Jetpak om afhentning på din virksomhed. JetPak leverer i store dele af Danmark men ikke-brofaste øer kræver særaftale. Kunden får varerne dagen efter de hentes af JetPak. Som producent kan du også få forsendelse via webshoppen Det Fynske Spisekammer, der har samlet 45 fynske fødevareproducenter, som sælger deres produkter til både private og erhverv i det meste af Danmark. Udover at levere en logistikløsning er det også et godt udstillingsvindue for dine fynske specialiteter. Det er gratis at være med. Læs mere om de to logistikløsninger lige her.
|