Fyns Maritime Klynge nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Fyns Maritime Klynge

Årsmøde 2017

Klyngeorganisationen ønsker i højere grad at involvere dig i klyngens strategi og aktiviteter. Til klyngens årsmøde, som i år afholdes den 30. november på Hotel Svendborg, vil vi derfor give dig mulighed for at pege på de områder, som du synes, klyngen skal arbejde med i 2018. Dagen vil byde på oplæg om resultater fra det forgangne år, introduktion til den nye start-up hub, og du vil få mulighed for at byde ind på klyngens strategi for 2018 i samarbejde med øvrige klyngemedlemmer. Traditionen tro vil der være noget godt til ganen, hvor der vil være rig mulighed for at netværke og fylde maven. Et detaljeret program og en officiel invitation lander i din indbakke inden længe, så sæt et stort X i kalenderen allerede nu!
 
Svendborg Erhvervsskole i gnistrende samarbejde med robotiværksætter

Svendborg Erhvervsskole i gnistrende samarbejde med robotiværksætter

Endnu et innovativt klyngesamarbejde har set dagens lys. Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier har indgået aftale med robotiværksætteren Smooth Robotics om at lægge lokaler til virksomhedens test- og udviklingsfaciliteter. Dermed tager Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier første skridt mod at booste viden og kompetencer indenfor robotteknologi og automatisering. Samtidig skal det inspirere SMV'ere til at øge automatiseringen af deres produktion. Klyngen har faciliteret samarbejdet mellem Smooth Robotics og Svendborg Erhvervsskole, der begge er en del af Fyns Maritime Klynge.
 
Ny maritim start-up hub på Fyn

Ny maritim start-up hub på Fyn

En økonomisk saltvandsindsprøjtning er på vej til maritime iværksættere. Fyns Maritime Klynge har fået tre millioner kroner, som en del af EU Socialfondsprojektet Co-Create Sydfyn, til at etablere en start-up hub, der skal hjælpe maritime iværksættere med produktudvikling, finansiering og salg.
Hør Lars Ahrendtsen fortælle mere om hub'en og læs, hvordan den nye maritime vækst-kuvøse ønskes velkommen af C.C. Jensen og COOL4SEA.
 
Følg Fyns Maritime Klynge
Følg Fyns Maritime Klynge på LinkedIn
Følg Fyns Maritime Klynge på YouTube
Besøg Fyns Maritime Klynges webside.
Frameld dig nyhedsbrev