|
|
|
|
4 virksomheder pitchede løsninger til DFDS
|
|
|
|
Fire klyngevirksomheder havde den 20. februar muligheden for at komme i direkte kontakt med et af de største og førende rederier i Nordeuropa. DFDS var inviteret af Fyns Maritime Klynge, UAS Denmark og Fondsansøgning.dk til at præsentere et hav af udfordringer, som rederiet søgte smarte og teknologiske løsninger til fra fynske virksomheder. Læs mere og se video.
|
|
|
|
|
|
|
Koordineret maritim indsats virker: flere lærlinge i fynske industrivirksomheder
|
|
|
|
Flere end 40 nye lærlingepladser i de fynske industrivirksomheder i 2017. Det har uddannelseskoordinator i Fyns Maritime Klynge, Steen Nielsen, skabt i tæt samarbejde med virksomhederne. Resultaterne er så gode, at Den Danske Maritime Fond, som delvist finansierer uddannelseskoordinatoren, har valgt at forlænge projektet i 2018. Målet er at skabe endnu flere praktikpladser og styrke samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og grundskoler, så flere unge får øjnene op for mulighederne i det Blå Fyn og den fynske metalindustri generelt. Læs mere og se video.
|
|
|
|
|
|
Den 37-årige Majbrit Hoppe er pr. 1. marts blevet ansat som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge. Kvinden med ben i næsen er en kompetent og erfaren profil, som i løbet af sin 20 år lange karriere har været ansat ved virksomheder som Maersk Line, Danfoss Semco, ABB og senest ved Svendborg Kraftvarme. Usikker grund under fødderne får hende ikke til at ryste på hånden, da hun har sejlet en del år og føler sig hjemme til søs. Majbrit er uddannet Dual Officer ved SIMAC - en uddannelse, som hun har kombineret med en overbygning fra professionshøjskolen VIA som Engineering Business Administrator. Læs mere om klyngesekretariatets nyeste medarbejder.
|
|
|
|
|
|
Fyns Maritime Klynge har siden 2014 haft et bronze-certifikat i ECEI (European Cluster Excellence Initiative), som er EU’s fælles initiativ for at styrke og kvalitetssikre klynger i Europa. Hvert andet år tages certifikatet til gennemsyn og overvejelse. En proces, der i sidste ende afgør om en klynge får lov til at beholde sin status eller ej. For tredje gang i træk har Fyns Maritime Klynge bestået certifikat-forløbet med glans og bevaret sit gyldenbrune kvalitetsstempel. Læs mere.
|
|
|
|
|
|
Børsen Industri 4.0-konference 2018
|
Hvordan kan du optimere produktionen i din virksomhed med industri 4.0? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Børsens Industri 4.0 konference i starten af april.
Danske virksomheder benytter i stigende grad nye teknologier i deres produktion for at optimere deres processer. På dette års Industri 4.0 konference ser Børsen nærmere på virksomhedscases, der repræsenterer forskellig brug af teknologier inden for industri 4.0, samt både succeser og udfordringer i processerne. Blandt oplægsholderne er Maersk Drilling, Vestas, Grundfos m.fl. Normalprisen er 3.995 kr., men hvis du tilmelder dig via dette link får du 500 kr. i rabat. Brug koden VIPINDUSTRY for at aktivere rabatten.
|
Thinkers50 European Business Forum
|
Til september bliver Danmark atter vært for Europas vigtigste business forum – Thinkers50 European Business Forum 2018. Fyns Maritime Klynge er samarbejdspartner på forummet, som præsenterer indlæg fra de dygtigste professorer fra verdens førende business schools den 26. og 27. september i Odense. Som samarbejdspartner tilbyder klyngen sine medlemmer en særlig god pris på billetter til European Business Forum. Normalprisen for arrangementet starter på 1.475 euro ekskl. moms, men gennem klyngen får du 23,5 % rabat, hvis du køber senest den 15. april. Ved køb af 4 eller flere billetter samlet, gives der 25% rabat. For at gøre brug af din rabat, skal du benytte rabatkoden FYN18 ved checkout. Køb din billet her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|