Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn

Tilmeld dig de næste Digital Academy workshops: Succes Online - Bliv bedst på nettet

Google er oftest udgangspunktet for turisternes ferieplanlægning og research. På de to Succes Online workshops Kick-off og Værkstedet vil I få gennemgået jeres synlighed på Google herunder website og data. Forløbet strækker sig over to workshop dage. Her vil I få hjælp af digitale eksperter og øvrige deltagere, og I vil komme hjem med en konkret handlingsplan og ikke mindst viden, der har til formål at gøre dig blandt de bedste på nettet.
 

Kick-off: Bliv bedst på nettet - den 29. maj

Vores eksperter gennemgår de afgørende forudsætninger for at blive blandt de bedste på nettet. Du arbejder med din egen personlige tjekliste, der har til formål at kortlægge dit udgangspunkt. På kick-off arbejder du med:

  • Hjemmesidens teknik
  • Hjemmesidens indhold
  • Sporing og data
  • Synlighed på nettet
  • Optimering og fastholdelse

Til hvert emne er der nogle spørgsmål, som du besvarer på din personlige tjekliste. Hvert spørgsmål hjælper dig til at identificere din forretnings næste digitale indsats. Efter Kick-off omsætter du din tjekliste til en handlingsplan på Værkstedet.

Værkstedet - Fra tjekliste til handlingsplan - den 13. juni

I bedste workshopformat arbejder du på værkstedet i samspil med digitale eksperter og de øvrige deltagere frem mod at definere konkrete indsatsområder. Du tager udgangspunkt i de fem emner fra kick-off og din egen tjekliste. På værkstedet arbejder du med praktiske dos and dont's, som er afgørende for din succes på nettet.

Du går hjem med en konkret handlingsplan og ikke mindst viden, der har til formål at gøre dig blandt de bedste på nettet.

 
 
(Det er en klar fordel at deltage på begge workshops, men ikke et krav)
Digitale destinationer
Digital Academy er et toårigt uddannelsesforløb inden for digital kompetence- og forretningsudvikling: Forløbet består af en række specialiserede workshops og er helt gratis for partnere i Destination Fyn.
 
Den digitale brugeradfærd hos den digitale turist er kompleks, og konkurrentlandskabet er øget markant med nye kommercielle aktører. Samtidig skaber digitaliseringen også muligheder for at optimere turismevirksomheders online synlighed, salg og services. 
 
Som en del af vores FYN365-strategi, har vi allieret os med nogle af de bedste eksperter inden for det digitale felt. Vi inviterer dig derfor til Digital Academy, som sætter fokus på en række digitale emner i løbet af 2018-19. Undervejs i forløbet vil der være særlige temaer for partnere i Kina Alliancen, Mødeøen og Bike Island. Mere info følger.
 
Gennem workshops får du:   
  • Viden om de nyeste digitale turismetrends
  • Indblik i de vigtigste digitale platforme i dag
  • Konkrete tips til at forberede jeres online strategi, synlighed, salg og omdømme
Digital Academy kan gennemføres som et samlet forløb, eller du kan deltage på udvalgte temadage, som matcher dine behov. Vi anbefaler at deltage på hele forløbet for at opnå det største udbytte.
 
Frameld nyhedsbrev