Destination Fyn nyhedsbrev
Vis nyhedsbrevet i en browser
Destination Fyn
RethinkTourism!

Kinesisk berømthed skal få flere kinesere til at besøge Andersen's Hometown

I Kina følger mere end 7 mio. den 39-årige berømthed Chen Shu på de sociale medier. På Fyn har hun netop vakt opsigt, fordi hun har filmet på forskellige lokations med sit store filmhold. Programmerne skal formidle dansk livsstil til de kinesere, som Kina Alliancen arbejder på at inspirere til besøg på Fyn. Optagelserne bliver til fire kortfilm, som skal vises på 10 forskellige SOME media/video platforms. Den estimerede presseværdi er 38 mio. kr.
 
I forbindelse med Chen Shu’s besøg er lykkedes at indgå aftale med den kinesiske turoperatør Beijing 6renyou International Travel Service, så det - når programmerne med den livstilsbevidste skuespillerinde vises i efteråret - er muligt at klikke sig ind og købe en 2- 3 dages tur til Fyn.
 
Den kinesiske turisme i Danmark har siden 2013 oplevet en kraftig vækst. Og Fyn et af de steder, som satser særligt på Kina. Antallet af besøgende i H.C. Andersens Hus i Odense såvel som antallet af overnatninger i det fynske har haft vækstrater på over 300 pct. over de sidste 5 år.
 
Stor tak til Michael Ahlefeldt og Egeskov, Inger og Knud Erik Hansen for at åbne deres hjem op og byde indenfor til fortællingen om Carl Hansen og Søn, Kildemoes for lån af cykler, Odense Bys Museer for inspirerende besøg i H.C. Andersens Hus og i den Fynske Landsby, John Kofod Pedersen og Sortebro Kro for fortælling og skøn mad. Også tak til Grand Hotel for god modtagelse af det store filmhold og Café Fleuri for stor imødekommenhed. Turen var arrangeret i samarbejde med Wonderful Copenhagen og VisitDenmark.
 
RethinkTourism!

Har du tilmeldt dig årets konference for det fynske turisme- og oplevelseserhverv?

Mød bl.a. Daði Guðjónsson, marketing manager fra VisitIceland, og hør ham fortælle den fængende historie om Inspired by Iceland indsatsen, som startede som en krisekampagne på baggrund af vulkanudbruddet i 2010. Indsatsen er siden vokset i både ambition og omfang og med nye udfordringer og muligheder. Kreativitet, samarbejde og storytelling er kodeordene, som har skabt store resultater på baggrund af en målrettet indsats drevet af ambassadører og fans af Island fra hele verden.
 
Mød også Anders Thusgaard, Erhvervsministeriets chef for turismeområdet, som vil fortælle om forårets politiske aftale på turismeområdet, som betyder, at den lokale turismefremmeindsats skal konsolideres, og at de lokale turistorganisationer over de kommende to år har til opgave at etablere nye destinationssamarbejder, der hvor det giver mest mening lokalt.
 
Hør om både processen og kravene til kommuner og de nye destinationssamarbejder. I forbindelse med udviklingen af de kommende destinationer vil der være en pulje på 40 mio. kr. i spil allerede fra starten af 2019. 
 
Kom og deltag i den fælles årskonference for det fynske oplevelses- og turismeerhverv, så vi sammen finder ny energi og inspiration til at rykke Fyn og Øhavet mod nye højder.
 
Læs mere og tilmeld dig. RETHINKTOURISM! den 29. november 2018 i ODEON, Odense.
 
 
 

Østersøruten folder sig ud i stor cykelkampagne fra VisitDenmark

Fortællingen om Danmark som cykelferiedestination folder sig i august og september ud i en digital kampagne tilrettelagt af VisitDenmark, hvor særligt de destinationer, som er en del af Østersøruten, bliver præsenteret. Influenceres bag bloggen "Travel Dudes" har kørt Østersøruten tynd og produceret forskellige film, der fremhæver oplevelser på ruten.
 
-Samarbejdet med VisitDenmark er en vigtig del af vores FYN365 indsats for at skabe synlighed og udbrede kendskabet til Bike Island Fyn og den nu skiltede Østersørute, siger Anita Skoven Jensen, content manager i Destination Fyn. 
 
På VisitDenmarks hjemmeside kan man klikke sig frem til forskellige film fra hvert område på et kort, hvor ruten er indtegnet. Se kortet.  Se kampagnefilmen for Fyn, som pt. kører målrettet potentielle cykelturister på Facebook i Tyskland. Formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til Danmark som cykelferiedestination. Kampagnen har et budget på 550.000 og kører i august og september. 

FYN365 performer stærkt på Facebook

Med den ny fælles markedsføringsstrategi FYN365, bevæger vi os i 2018 væk fra at arbejde med afgrænsede kampagneperioder og overtil en ‘always on’ strategi, hvor fokus er på at levere de gode historier fra Fyn og Øhavet året rundt. Vores gæster søger inspiration året rundt, så derfor skal vi også være tilstede året rundt med historier, der reelt engagerer dem. Dette gør vi ved at skabe content (film, billeder og tekst) til digitale platforme.
 
-Dykker vi ned i indsatsen på Facebook har den indtil nu givet over 13 mio. impressions og 250.000 kliks fordelt på 410 opslag, siger Mark Hauge Østergaard, digital forretningsudvikler i Destination Fyn. Tilsammen har det givet over 2,2 mio. handlinger -dvs. over 5.000 likes, kommentarer og delinger pr. opslag/annonce i gennemsnit, hvilket er over estimat og en markant løftet resultatskabelse, siger Mark Hauge Østergaard.
 

Særligt for medlemmer af Destination Fyn

Opfølgende Digital Academy workshop 3. oktober med UCL

I forlængelse af oplæggene fra Seismonaut og Lorentzen & Farsinsen på workshoppen den 30. august giver denne opfølgende workshop en mulighed for jer som virksomhed at arbejde i dybden med oprettelse af målgrupper på Facebook.
 
I vil også få tips og tricks til, hvordan I kan benytte målgrupperne, og hvordan I evaluerer og bliver klogere på, hvad I får størst udbytte af, når I annoncerer på Facebook. 
Underviser Lydia Nyborg Lindkær fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole sørger for at sikre et praksisorienteret indhold på dagen. I forlængelse af tilmelding vil du modtage et kort spørgeskema, der bedes udfyldt hurtigst muligt. Spørgeskemaet sikrer, at indholdet taget afsæt i deltagernes aktuelle behov. Husk at medbringe PC, da der skal arbejdes med konkrete opgaver i løbet af dagen. Selvom man ikke har deltaget på workshoppen den 30. august, er man velkommen til at tilmelde sig.
 
Deadline for tilmelding senest den 26. september. Læs mere og tilmeld dig.
 
 
 

Velkommen til Nina

1. august havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til Nina Brandt Jacobsen, vores nye kollega i Destination Fyn. Nina er tiltrådt stillingen som forretningsudvikler med Bike Island projektledelsesansvar.
 
Nina er et kendt ansigt i fynsk turisme og kommer senest fra en stilling som projektleder hos Naturturisme I/S, hvor hun har været ansat siden 2013 og gennem udvikling, fundraising og styring af bl.a. internationale udviklingsprojekter har tilegnet sig en stor indsigt i markedet for cykling og outdoorturisme. 
Før dette job var Nina i en 3-årig periode ansat som daglig leder for rejsebureauet Travelling Heels med ansvar for markedsføring og udvikling af rejseprodukter. Med en stærk udviklingsprofil i spidsen er Destination Fyn godt rustet til det videre arbejde med at rykke Fyn og Øhavet frem i førerfeltet som en af Nordeuropas bedste cykeldestinationer.
 

Støt op om Odenses kamp for at sænke ledigheden

Virksomhedspraktikker er et effektivt redskab på vejen mod job. Målet er at nå 3400 virksomhedspraktikker om året i det private erhvervsliv.
 
Det mål vil Odense nå inden udgangen af 2019. Så bak op og tag en virksomhedspraktikant eller to. Det er let. Det er gratis. Og det er givende.
 

VisitDenmark inviterer til lancering af rapport om Mødeturismens økonomiske betydning               

VisitDenmark er snart klar til at lancere en spritny rapport om Mødeturismens økonomiske betydning i Danmark 2017. Analysen er en opdatering af tallene fra 2012 og har i flere år været meget efterspurgt i branchen.
 
Rapporten lanceres den 3. oktober i Aarhus og alle med interesse i mødeerhvervet er velkomne til at deltage.
 
Frameld nyhedsbrev