Robotter, bæredygtighed og kompetenceløft
Vis nyhedsbrevet i en browser
BYG FYN

Robotter siver ind i byggebranchen

Robotter siver ind i byggebranchen
 
Myten om konservatisme i byggebranchen består af et naturligt ønske om at se et nyt værktøj virke og give værdi før det bliver taget i brug. Samme princip gør sig gældende for robotternes indtog på byggepladsen.

Hos vores medlem S. Guldfeldt Nielsen A/S er man åben over for den nye teknologi så længe det garanterer mere effektivitet og yder hjælp til håndværkerne.

Spørger man vores forretningsudvikler Kristian Pinderup Bork, så kan byggebranchen se frem til en omgang kompetenceudvikling for robotterne er kommet for at blive.

Robotter siver ind i byggebranchen
 

Fynsk partnerskab for handling

Fynsk partnerskab for handling
 
Med 2020 tog vi også hul på det, som FN definerer som "the decade of action" for verdensmålene. En æra, som vi allerede tog forskud på sidste år med Grønt Topmøde Fyn.
 
Topmødet blev kickoff til en fælles grøn vision for Fyn og gav mange gode input til, hvad visionen skal indeholde. Det er blevet samlet i en rapport med konkrete anbefalinger og handlinger, som understøtter et grønnere Fyn.

Mens vi udvikler visionen, inviterer vi alle fynske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner til at trække i arbejdstøjet og igangsætte konkrete handlinger i partnerskab med hinanden. Det gælder også i byggeriet. I BYG FYN er der flere initiativer, hvor medlemmer og kommuner går sammen om bæredygtige projekter.
 
Genoplev topmødet

Rapport

Rapport

Side 10 i rapporten er dedikeret til en bæredygtig bygge- og ejendomsbranche, hvor der er ikke mindre end 5 konkrete anbefalinger. Gå på opdagelse i rapporten.

Topmøde på 2 min.

 
Gik du glip af topmødet? Så kan du indhente det forsømte på 2 minutter ved at trykke på play knappen. Pssssssst... snyd ikke dig selv for at se vores forretningschefs cameo i videoen.

Dobbeltagent på kendt grund

Dobbeltagent på kendt grund
 
Erhvervshus Fyn samler og styrker indsatsen indenfor bæredygtighed. Det gælder også de bæredygtige samarbejder i BYG FYN. Derfor har vores forretningschef, Christina Melvang, fået til opgave at stå i spidsen, når bæredygtighed skal forankres i kerneforretningen på alle de områder, hvor Erhvervshus Fyn hjælper virksomheder videre.
 
Dobbeltagent på kendt grund
 

Medlemskreds udvides med rekordfart

Medlemskreds udvides med rekordfart
 

1 bygherre, 1 producent og 4 rådgivere. Det er opskriften på den nyeste saltvandsindsprøjtning, som der er blevet skudt ind i medlemskredsen. Vi byder velkommen til Safe-Con ApS, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, TORMAX Danmark A/S, MAB – Manage And Build ApS, Byggetilladelsen.dk og 103 Rådgivende Ingeniørselskab ApS.
 
Medlemskreds udvides med rekordfart
 

Erfaren profil styrker byggeriets kompetencer

Erfaren profil styrker byggeriets kompetencer
 
Vores nyeste forretningsudvikler, Kathrine Gabriel, har i en årrække som en del af Væksthus Syddanmark hjulpet virksomhedsejere og ledere med at udvikle strategier, identificere og prioritere indsatser og aktiviteter og at implementere effektive ledelsesværktøjer til at stabilisere vækst. Det er alt sammen en pulje af kompetencer og erfaringer, som Kathrine siden årsskiftet har overført til klyngens EU-projekt, ”Vækstrettet Kompetenceudvikling”. Her er hun i fuld gang med at hjælpe byggebranchens små og mellemstore virksomheder med at opkvalificere kompetencer hos både ledere og medarbejdere.
 
Erfaren profil styrker byggeriets kompetencer
 

Vækstrettet Kompetenceudvikling sikrer kompetencer til bæredygtigt byggeri

Vækstrettet Kompetenceudvikling sikrer kompetencer til bæredygtigt byggeri
 

Med regeringens mål om at mindske CO2-udledningen med 70% i 2030, skal byggebranchen opstille konkrete løsninger i et hæsblæsende kapløb mod tiden. Det kræver nye kompetencer i hele byggeriets værdikæde.

– Markedet for bæredygtigt byggeri er i kraftig vækst, og vi oplever en stor efterspørgsel på kompetenceløft fra byggevirksomhederne. Det handler både om de meget tekniske emner, og hvordan man som byggevirksomhed kan arbejde med forretningsmodeller og sælge sine produkter og ydelser, siger Birgitte Junge, vores forretningsudvikler i BYG FYN.

Efterspørgslen er mundet ud et i samarbejde med Molio, byggeriets videnscenter, som har vundet et udbud på en række kurser i ”Vækstrettet Kompetenceudvikling” – et EU-støttet projekt i klyngen. Projektet tilbyder små og mellemstore virksomheder i byggebranchen kurser og uddannelsesforløb, som er skræddersyet efter deres behov. Se kursusudbuddet herunder og tilmeld dig før din sidemand.
 
Vækstrettet Kompetenceudvikling sikrer kompetencer til bæredygtigt byggeri
 
Kurser
 

Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri

Mandag den 27. april - torsdag den 1. oktober kl. 9.15- 16.30
HUSET Middelfart, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Uddannelsens mål er at give dig viden om bæredygtigt byggeri. Du får overblik over processerne og brugbare værktøjer, der understøtter dine valg, når du skal styre et bæredygtigt byggeprojekt helt i mål. Med uddannelsen blive du ført up to date med optimal håndtering af fremtidens bæredygtige byggeri.
Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri
 

Introduktion til bæredygtigt byggeri

Tirsdag den 28. april kl. 8.45 — 16.30
Wihlborgs Konferencecenter, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup
Med kurset i hånden får du et grundlæggende indblik i bæredygtigt byggeri. Du lærer at skelne mellem de vigtigste certificeringsordninger og bliver introduceret til forskelle på traditionelt og bæredygtigt byggeri, værktøjer til dokumentation, cirkulære forretningsmodeller og meget mere.
 
Introduktion til bæredygtigt byggeri
 

Afsætning af produkter til bæredygtigt byggeri

Tirsdag den 5. maj - mandag den 31. august kl. 9.15 - 16.00
HUSET Middelfart, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Krav om bæredygtigt byggeri åbner et nyt marked for materialer til bæredygtigt byggeri. Imidlertid er bæredygtigt byggeri omfattet af dokumentationskrævende certificeringsordninger, som gør det svært at gennemskue, hvad der kræves af et produkt eller en ydelse for, at det kan komme i betragtning. I løbet af 3 kursusdage bliver du introduceret for bæredygtigt byggeri og byggematerialer i en cirkulær kontekst. Du vil lære at analysere potentialerne i dit eget produkt, så du via en skarp produktprofil og den gode historie kan skabe mersalg.
 
Afsætning af produkter til bæredygtigt byggeri
 

Salg af rådgivning til bæredygtigt byggeri

Tirsdag den 5. maj - onsdag den 23. september kl. 9.15 - 16.00
HUSET Middelfart, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
I løbet af 4 kursusdage får du indsigt i hvilke kompetencer og hvilken dokumentation, der typisk kræves for at kunne levere til professionel rådgivning til bæredygtigt byggeri, og hvad man kan gøre, hvis man ikke har den rette dokumentation.
 
Salg af rådgivning til bæredygtigt byggeri
 

DGNB-konsulentuddannelse i nye bygninger

Tirsdag den 1. september  - onsdag den 9. september kl. 9.15 - 16.30
Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København K
En uddannelse som konsulent i DGNB giver dig en indgående forståelse for DGNB-certificeringssystemet for bygninger med afsæt i systemet for nye kontorbygninger. Du vil i løbet af uddannelsen få gennemgået alle kriterier i systemet samt få udleveret DGNB-manualen. Som uddannet DGNB-konsulent er du godt rustet til at fungere som rådgiver for et designteam og vejlede om, hvad der skal til for, at et byggeri bliver bæredygtigt.
 
DGNB-konsulentuddannelse i nye bygninger
 
Afmeld nyhedsbrev